Kommentarer

Klik på overskriften for at kommentere
Hvis du kan lide hvad du læser så 'del' og giv +1 så andre også bliver opmærksom på bloggen

fredag den 27. december 2013

Solceller i Grønland


Abstract in English below

Solceller i Grønland. Den havde jeg ikke set komme. Ved nærmere studier vil det måske alligevel være en god ide. Den åbenbare ulempe er jo mængden af solstråler, - skulle man tro. Nuuk ligger på samme breddegrad som Tronheim i Norge ca. 64°N, hvor Aarhus ligger på 56°N. Det betyder, at solen står lavere på himlen om sommeren og den skinner fra næsten alle verdenshjørner i løbet af dagen.

Der er imidlertid en del, der kompenserer for denne ulempe. Temperaturen er lavere i Grønland, hvilket øger effektiviteten på solcellerne. Der er genskin fra sneen og om sommeren er dagene længere, hvilket kompenserer lidt for den mørke vinter. Man kan lade panelerne følge solen rundt i løbet af dagen. Det er også med til at øge virkningsgraden. Alt i alt kommer vi op på næsten samme virkningsgrad som i Danmark.

Statistikken nedenfor viser lidt om virkningsgraden mellem Grønland og Danmark. Sisimiut ligger nord for Nuuk, så virkningsgraden er lidt bedre i Nuuk.

LokalitetSisimiut, GrønlandKøbenhavn, Danmark
Breddegrad67°N56°N
Fladehældning med størst årlig solstråling60°40°
Vandret overflade830 kWh/m21000 kWh/m2
Lodret sydvendt flade1030 kWh/m2880 kWh/m2
Optimal hældende sydvendt flade1140 kWh/m21180 kWh/m2
Total trackende flade1760 kWh/m21690 kWh/m2
Kilde: DTU - Solenergi i Grønland

For mig er et af de væsentligste årsager til at vælge vedvarende energi, at det for de meste produceres lokalt. I Grønland er det endnu vigtigere. Der findes ikke et sammenhængende elnet og hver bygd er selvforsynende med energi. Tit er der vandkraft, men solenergi kan nu blive et supplement

Abstract in English
Solar panels are not the first thing that comes to your mind when thinking of Greenland. Yet, that is exactly what is going to happen soon. Greenland is a huge country with a very small population. There is no grid to distribute electricity so every small village is dependent of local energy production. Hydro power is predominant but generation of electricity from diesel engine is also common. The villages will soon supplement the electricity from solar panels.

Links:
TV2OJ-Randers - Solceller til Grønland
Verdo - Solcelleanlæg til Grønland
Danmarks Tekniske Universitet - Solenergi i Grønland
Nordic Folkecenter for Renewable Energy
Climate Greenland

søndag den 22. december 2013

Vindenergirekord

Så er jeg tilbage med mere information om vedvarende energi. Selv om jeg ikke har skrevet et stykke tid, så har jeg da samlet lidt godt til julen, - lidt godt at varme sig på i denne mørke tid.

AWEA-blog har skrevet at Danmark har produceret 122% af sit el-forbrug den 28. oktober 2013. Det var under den første efterårsorkan, så vidt jeg husker. Det er i sig selv godt, men det er næsten endnu bedre, at der bliver skrevet om det i USA.

Danmark er nemlig ved at blive berømt ude i verden for vor satsning på vedvarende energi, - specielt selvfølgelig vindenergi. Vi er et fyrtårn for alle der kæmper for ren energi i fremtiden. Det er godt for verden, men specielt da godt for Danmark og aktieinvestorene i Vestas. Siemens i Brande gør det også godt og der er et hav af underleverandører til vindindustrien, som har skabt sig en base i Danmark og nu kan etablere sig ude i verden. Hvis jeg tager de allermest positive briller på, så er vi måske ved at skabe et nyt "Mærsk".

Abstract in English:
Denmark reached a maximum for wind energy production of 122% during a very windy October 28, 2013. We hope this will be an inspiration for the rest of the world to invest in more renewable energy.

Links:
http://aweablog.org/blog/post/postcard-from-the-future-122-wind-power-in-denmark
http://energinet.dk/EN/KLIMA-OG-MILJOE/the-Danish-windcase/Sider/Den-danske-vindcase.aspx


søndag den 13. oktober 2013

Sådan gemmer man vindenergi!

Jeg er netop kommet hjem fra en tur til Alsace. Selvom sådan tur hovedsageligt drejer sig om mad og vin, kom jeg da forbi et vandkraftværk i Vougeserne ved søen Lac Noir. Det blev oprindeligt bygget i mellemkrigsårene, men er nu under ombygning. De skal udbygges til også at kunne være akkumulator for overskudsstrøm.
Der ligger en sø ovenover Lac Noir, der hedder Lac Banc, hvor kraftværket får sit vand fra til turbinerne. Ombygningen skal gøre det muligt at pumpe vand op fra Lac Noir til Lac Blanc, hvis der er overkapacitet på elnettet. Ved behov for el, kan vandkraftværket genbruge vandet oppe fra Lac Blanc. Jeg har læst om det, men dette er første gang jeg har set det udført.

Abstract in English:
Two lakes in the Vouges in France work as an accumulator in case of surplus capacity of electricity on the grid by pumping water from the lower lake to the upper and reverse when capacity is needed.

Links:
http://alsace.edf.com/groupe/centrale-hydroelectrique-du-lac-noir-la-deconstruction-est-lancee/

http://fr.wikipedia.org/wiki/Lac_Noir_(Vosges)

http://www.usinenouvelle.com/article/edf-investit-dans-une-centrale-au-lac-noir.N162899

tirsdag den 1. oktober 2013

Samsø styrer - udenom fossile brændstoffer

I december 2011 udkom bogen "Fælledskab" om Samsøs energieventyr. Den er nu også udkommet på engelsk. Samsø er blevet verdensberømt for deres bedrift med at frigøre sig fra de fossile brændstoffer og dermed samtidig frigøre sig fra indblanding udefra. De har brugt hele paletten af vedvarende energi: vindmøller, solceller, solfangere, flis- og halmfyr og raps som erstatning for diesel.

Abstract in english:
A new book about making an entire Danish island independent of fossil fuels is now available. It's called "Commonities". The island of Samsoe has installed wind turbines, solar panels, and boilers using straw. You can read more here.

Halm på vej til fyret.
Straw on it way to the boiler

onsdag den 25. september 2013

Ny verdensrekord for solceller

Der foregår en indædt kamp om at lave de mest effektive solceller. Kampen er om at udnytte energien i lyset fra solen,  - dvs. 100% betyder at alle fotoner bliver til strøm. Den teoretiske grænse for de almindelige siliciumsolceller er ca. 33%. Sharp havde indtil fornylig verdensrekorden på 44,4%, men den er nu brudt af en tysk-fransk konsortium med 0,3% til 44,7%.
Metoden er ganske genial, idet de traditionelle solceller kun omformer en bestemt bølgelængde af lys. Det nye er, at de har lagt solcellerne oven på hinanden og hvert lag omformer sin bølgelængde.
Konsortiet går mod de 50%. Ganske imponerende, når mine solceller på taget har en udnyttelsesgrad på ca. 13%

English abstract:
A German-French team has developed a photovoltaric solar cell that can convert 44.7% of the sun light into electricity. It is done by layering several cells that each exploit their particular wave length.

Links:
http://inhabitat.com/german-french-team-unveils-worlds-most-efficient-solar-cell/
http://inhabitat.com/sharp-breaks-its-own-record-for-worlds-most-efficient-solar-cell/

mandag den 23. september 2013

Anholt havvindmøllepark

Anholt vindmøllepark
Der er nu opstillet 111 vindmøller i havet mellem Djursland og Anholt. Vindmøllerne kan producere 400 MW. Det er ca. 4% af Danmarks totale forbrug af elektricitet. Strømmen bliver ledt ind til fordelingsstationen i Trige lige nord for Århus af Energinet.dk.

Hovedentreprisen tog DONG sig af, men de havde selvfølgelig underleverandører.
Fundamentet til møllerne blev leveret af MTHøjgaard og møllerne blev sejlet derud af A2SEA. Møllerne er fabrikeret af Siemens i Brande og Aalborg.

Alt i alt en rigtig god historie for dansk arbejdskraft og energiforsyning.

Abstract in English:
Anholt Offshore Wind Farm
111 wind turbines are now producing renewable energy to the Danish grid. They are placed at sea in a wind farm between mainland Jutland and the island of Anholt. They can produce 400 Mw which is about 4% of the total consumption of electricity in Denmark.

Links:
Wikipedia
DONG (Danish Oil and Natural Gas)
A2SEA
MTHøjgaard
Siemens
Energinet.dk

søndag den 15. september 2013

Barnard-On-Wind - Wind Energy Evangilist

Skulle du stadig være i tvivl om vindenergi nu også er (en del af) løsningen på den globale opvarmning, energiafhængigheden og forureningen, så tag lige og læs hvad Barnard-On-Wind skriver her på Quora.
Barnard er meget aktiv informator om vindenergi. Han er canadier, men bor for tiden i Singapore. Han ser det som sin fornemmeste opgave at informere korrekt og sandt om vindenergi. Han har en del lobbygrupper i nordamerika at kæmpe imod. Vi, der bor i Danmark, kan vel godt huske disse bagstræberiske  argumenter fra 80'erne, men dem har de stadig i Amerika og Australien. De har så meget plads og alligevel vil nogle ikke have vindmøller. Barnard gør et stort og vigtigt arbejde for vindenergien og en bedre verden.

Følg ham på Twitter: https://twitter.com/barnardwind



onsdag den 11. september 2013

Vestas er igen størst

Jeg har tidligere skrevet om Siemens nye 6MW mølle på testcenteret i Østerild. Den får i første kvartal 2014 selskab af Vestas nye 8MW mølle. Det er altså stort, skulle jeg lige hilse og sige. Der er en helikopterplatform på hovedet. Windpowermonthly.com skriver om vægten af hovedet:
"The combined mass of a V164-8.0MW nacelle + hub is approximately 390 tonnes, and the mass of individual blades about 34 tonnes, resulting in around 500-tonne head mass."


Vingerne er 80 meter lange, så møllen må også være enorm høj, men prøv lige at se Vestas egen video om møllen

tirsdag den 3. september 2013

Smart varmepumpe

Jeg kunne egentlig godt tænke mig en varmepumpe. Ikke en der har en masse slanger gravet ned i haven, men en luft-til-luft varmepumpe. Den skulle så installeres inde i stuen og give lidt ekstra varme om vinteren. Som de fleste nok husker, så er det koldt om vinteren, så man kan vel ikke hente varme udenfor. Jo, - for varmepumpen sætter egentlig bare luften udefra under tryk, så det bliver varmere og derefter sender det endnu koldere ud igen.

Temperaturen skulle gerne op på 21 grader, så hvis temperaturen ligger på frysepunktet udenfor, så skal det opvarmes 21 grader. Det kræver en bestemt mængde kalorier og strøm. Hvis vi nu kunne starte fra 8 grader, så ville det være billigere. Det kan vi faktisk!
Luftindtag til varmepumpen

Jeg besøgte i lørdags Naturcenter Sølyst ved Brabrandsøen i Aarhus. Hovedbygningen er bygget energivenligt, - hvilket vil sige, at de bruger energien med omtanke. De har installeret en varmepumpe, men som noget nyt, har de placeret luftindtaget et stykke væk fra huset. Røret fra luftindtaget er gravet ned i frostfri dybde, hvor der året rundt er 8 grader varmt. Det betyder, at luften til varmepumpen er næsten 8 grader inden den skal presses op på 21 grader. De sparer altså noget strøm ved komprimeringen.

Godt tænkt!!

mandag den 2. september 2013

Udnyt lyn

Har du ikke sommetider tænkt på, at det ville være smart, hvis vi kunne udnytte den elektriske kraft i lyn. Jeg har i hvert fald. Årsagen til lyn er at luftstrømmene i atmosfæren giver forskellig ladning til jord og sky eller forskellig ladning mellem to skyer. Når spændingen så er stor nok, slår lynet ned.

Det er muligt, at det er det, der har fået forskerne på et hollandsk universitet til at tænke på, om man måske kunne udnytte denne mekanisme, altså lave blæsten om til strøm direkte, i stedet for at dreje en møllevinge rundt, der så drejer en elgenerator.

Se lige denne lille film fra Youtube.

Så på en måde er det jo at udnytte mekanikken, som atmosfæren bruger til at lave lyn. Et amerikansk firma er allerede i gang med at gøre metoden kommerciel. Det hedder Accio Energy.

søndag den 25. august 2013

Juli måned slog rekord

Hold da op, - det har været en dejlig sommer indtil nu. Når man så også har solceller på taget er det næsten dobbelt op. Danmark har slået sin egen rekord for produktion af solenergi (elektricitet). Det skyldes selvfølgelig også den massive installation af solceller sidste år. Ugebladet Ingenøren skriver at der ved udgangen af 2012 var 87.000 solceller, hvor der året forinden "kun" var 4.100. De otte af dem var mine ;-) De har nu også været gode. Kig her.

Den originale pressemeddelelse fra energinet.dk er her.


søndag den 18. august 2013

Nye materialer til solceller

Tiden rinder ud for os
Silicium (silicon) er et udmærket materiale til solceller. Det giver solcellerne en effektivitet på ca. 15%, - dvs. solcellen danner elektricitet af 15% af den energi, der kommer fra solen i form af lys. Det er jo sådan set ikke overvældende. Der findes stoffer med højere effektivitet, men så er de dyrere eller har andre ulemper.

Nu har Harward Univercity fremlagt en liste på ikke mindre end 2,3 mill. forskellige kulstofbaserede materialer, der kan omdanne sollys til elektricitet. Listen er frit tilgængelig, så det er bare med at komme i gang med forsøgene.

Der er imidlertid også kommet endnu et materiale på banen kaldet Perovskite. Det har en fin effektivitet og det gør solcellen meget tyndere, da overfladen kun behøver at være 1 mikrometer tyk (egentlig er det vel tynd). Det helt revolutionerende ved Perovskite er, at man muligvis kan reducere fabrikationsomkostningerne til mindst en fjerdedel. Strøm fra sådan en solcelle vil være meget billigere end strøm fra fossile brændstoffer.

Det bliver spændende at følge udviklingen med Perovskite

fredag den 16. august 2013

Supercomputer hos Vestas

Vestas HQ
Det er jo ikke ligegyldig, hvor man stiller sin vindmølle. Det naturlige sted vil være på en bakke, gerne nær havet. Det var selvfølgelig også det man gjorde i 70'erne og 80'erne. Desværre er disse møller ikke effektive efter nutidens målestok, så mange bliver taget ned og erstattet med nye, meget mere effektive møller. Så er der selvfølgelig havet. Nok det bedste sted at fange vind, men ret besværligt at komme til, når møllen skal repareres eller blot efterses.

Vestas har erkendt problemet og har derfor købt en kæmpe computer, der skal kunne udregne vindens styrke, retning og tidspunkt for et hvilket som helst sted på kloden. Det er rart at vide, hvor meget vind man kan regne med, når man investerer i en dyr vindmølle eller hvis man skal i en lille gummibåd hen til en havvindmølle.

Skulle du få lyst til at prøve denne supercomputer, så har Vestas lavet en vejr-app til din iPhone. Hvis du ikke er gået over til den "mørke side" og har Android, så må du vente lidt endnu.

mandag den 12. august 2013

Hav(e)vindmøller

Skal vindmøller være store. Ja, siger videnskaben. Matematikken fortæller os, at udnyttelsen af vinden stiger med kvadratet på overstrygningsarealet (r*r*pi, hvor r er møllevingens længde). Så langt så godt. Men skal overstrygningsarealet øges, skal møllen være højere og tårnet kraftigere. De færreste vil have sådan et monstrum i baghaven, så vindmøllefabrikanterne har nu flyttet møllerne ud på havet.
Er det så helt slut med den lille husstandsmølle.
Husmølle ved Kasted
Det burde det ikke være og jeg har da også set en nær Kasted ved Århus.

Billedet ved siden af viser en mølle, som man forestiller sig, men sådan behøver den ikke at se ud. Prøv engang at se dette indslag fra TV2

I det hele taget mener jeg, at vi bør tage sagen i egen hånd. Gerne flere samme, hvis vi kan blive enige om det, men ellers  vil det jo være fint at have sin egen produktion af elektricitet fra solceller, vindmølle eller hvad der nu måtte komme.


Den 20. september 2013 holder Dansk Vindmølleforening temadag om husstandsmøller i Fredericia Messecenter. Det er godt nok lidt dyrt at deltage, men programmet ser rigtig godt ud.

torsdag den 25. juli 2013

Bølgeenergi på Orkneyøerne

Skalamodel af Oyster 800
Oykneyøerne ved Skotland har installeret et bølgeenergianlæg. Det bliver spændende at se, hvor godt det går. De har i hvert fald nok af bølger derovre.
Du kan danne dig et indtryk af anlægget på denne lille demonstrationsmodel vist på billedet. Det er meningen, at det gule rør skal svinge frem og tilbage omkring akslen forneden. Anlægget står på havbunden og røret når lige overfladen. Bølgerne skal skubbe den frem og tilbage.
Den pumper så vand i et lukket system ud i et rør under høj tryk. Vandet går ind til stranden, hvor der står en almindelig generator, der drives af vandet fra bølgeenergianlægget.
Aqua Marine skriver selv:
"Oyster 800 has a maximum generating capacity of 800kW at any given time. The machine measures 26 metres across its width. The machine is installed at a depth of around 13 metres approximately 500 metres from the shore.". Bestemt et stort anlæg. En sidegevinst kunne være kystbeskyttelse. Anlægget tager jo energien ud af bølgerne, så de ikke kan æde sig ind i landet.

Jeg synes selv, at det geniale i denne konstruktion er, at der ikke er elektriske installationer på anlægget. Som bekendt, er elektriske ledninger ikke så glade for saltvand.
Det er også nemt at tilslutte flere anlæg til samme system.

Anlægget er bygget af Aqua Marine Power og selve maskinen hedder Oyster 800.

Se lige denne lille video om anlægget i en voldsom storm.

tirsdag den 23. juli 2013

Repower (Suzlon) lukker i Aarhus

Vindmøllefabrikanten Repower, der er et datterselskab af Suzlon, lukker sit kontor i Aarhus. Det skriver Windpower Monthly. Det skulle vist gå ud over 30 medarbejdere. Vi må håbe, at de kan finde beskæftigelse hos Vestas eller Siemens.

søndag den 21. juli 2013

Brintceller

Måske vi alligevel skulle til at vende os til, at det er brint, vi skal bruge til batterierne i elbilen. De almindelige batterier er ikke ligefrem miljøvenlige og kræver en del farlige råstoffer. Hvis man nu kunne presse brint ind i en celle, så den kunne danne nok el til at køre bilen.

Honda tror på ideen. Det er nu ikke fordi deres elbil kan køre længere på en opladning end med de konventionelle batterier, - ca. 150 km på 24 timers produktion af brint. Det er jo ikke ligefrem banebrydende. Det vigtigste lige nu er også, om der er bedre muligheder i brintceller end i batterier. Det mener EU, der nu har afsat penge til forskning i området. Disse penge kunne passende gå til Aarhus Universitets Inano center, hvor de forsker i at bruge nanopartikler til forskellige rene energiområder.

Brint er trods alt det mest udbredte grundstof i universet og hos os findes det i vand, - så der er rigeligt.



torsdag den 18. juli 2013

Don Lomborg går igen ...

"Vinden blæser ikke altid" skriver Lomborg i en artikel i Slate
Wind frequently does not blow when we need it. For example, as the BBC reported, the cold weather on Dec. 21, 2010, was typical of a prolonged cold front, with high-pressure areas and little wind. Whereas wind power, on average, supplies 5 percent of the UK’s electricity, its share fell to just 0.04 percent that day. With demand understandably peaking, other sources, such as coal and gas, had to fill the gap.

Hold da op. Lomborgs iagtagelsesevne gør ham ære. Egentlig troede jeg, at denne påstand døde i 80'erne. Jeg har skrevet om det tidligere.

Det er da rigtigt, at vindenergien ikke kan stå alene. Derfor er det også vigtigt, at vi har mange forskellige energikilder. Indtil videre er både kul og atomkraft en del af dette supplement, men hver gang en vindmøllevinge drejer en omgang, har den sparet verden for noget forurening fra kul- eller atomkraft. Ved at bruge alle tilgængelige vedvarende energikilder, vil vi mindske risikoen for at stå uden strøm en stille og kold decemberdag, som Lomborg skriver.

I denne artikel gør Mike Barnard rede for, hvor stor back-up, der skal til, hvis man har vedvarende energi som hovedenergikilde.

Du er velkommen til at læse hele artiklen. Hovedargumentet er, at når andelen af vedvarende energi stiger, falder den procentielle andel af backup'en. Det næste er at jo større "grid", - dvs. el-netværk, man er tilknyttet, jo mindre behøver man også backup.

Men det er jo ikke bare vinden, der ikke vil blæse. Engang imellem svigter selv et atomkraftværk. Dens ydeevne er jo meget større end en vindmølles eller for den sags skyld en vindmølleparks. Den skal jo også have en backup et eller andet sted i elnettet.
"Ontario, as another example, gets 55% of its energy from its fleet of nuclear plants, which average around 850 MW per reactor.  Ontario’s nuclear fleet has experienced many unforeseen shutdowns.  One of these plants having a failure which takes it offline requires 100% backup for that contingency, or 850 MW."

Back-up'en skal altså være mindst lige så stor, som den største energikilde, der kan falde ud.

Mike Barnard skiver også: "The risk of demand being unmet can be characterised statistically..."
Selvom Bjørn Lomborg er Cand. Scient. Pol. har han undervist 7 år i statistik, så mon ikke han burde læse lidt mere på lektien.

onsdag den 17. juli 2013

Aarhus hits again - SLAM

Slam i rensningsanlægget har tidligere været en udgift for Aarhus Vand, men de producerer nu selv den energi de bruger og "eksporterer" også lidt. Førhen kom en femtedel af Aarhus Vands elregning fra rensningsanlæggene. Det er slut nu.

Jeg gik en tur langs anlæggene og kunne godt mærke, det lugtede lidt, men lige udenfor kan man intet mærke. Anlægget ligger lige op af Tangkrogen og lystbådehavnen. Jeg formoder, at udvindingen af gassen fra slammet også har taget det meste af lugten. Sådan plejer det at være med biogasanlæg.

Der må da være perspektiv i at danne energi i spildevand, - altså ud over selve energien. Vi må da kunne eksportere ideen til resten af landet og for den sags skyld resten af verden.

Der er penge i lortet.



søndag den 14. juli 2013

Ild i vindmølle

Du husker sikkert billederne af vindmøllen, der gik amok og til sidst rev sig selv i stykker. I England er en mølle gået i brand under en kraftig orkan. Så hvis der stadig skulle være nogen, der betvivler vindens magt og energi, så bør disse billeder da overbevise dem. Nogle inkarnerede vindmøllemodstandere vil nok bruge denne begivenhed til at sige, at vi bør stoppe brugen af vindenergi. Det må jeg acceptere. Jeg har jo brugt samme metode om atomkraften, når der har været en kernenedsmeltning. Inden vindmodstanderne hoverer alt for meget, vil jeg lige pege på konsekvenserne ved hver ulykke. Så er der antallet af vindmølleulykker i forhold til antallet af vindmøller. Ved samme storm væltede nogle højspændingsmaster og et nærliggende atomkraftværk måtte lukke i flere dag.
Citat fra Barnard on Wind:
There’s an interesting example of the odd way that some people look at this (energy backup red.) in the moderately famous Ardrossan wind turbine fire of December 2011. One of a dozen 1.2 MW wind turbines caught fire in a massive wind storm that swept Scotland, taking its 1.2 MW out of generation.  The same wind storm knocked down transmission lines from the nearby Hunterston nuclear plant.  It was offline for 54 hours for a loss of 17,000 MWh to the grid. That’s about six years of generation capacity of the wind turbine. 

 Enhver teknologi fejler i mere eller mindre grad. Det er antallet og konsekvenserne, vi skal overveje. Til sidst må vi nok også acceptere, at nødvendigheden også tilgiver uheld. Hvis ikke det var tilfældet, så ville bilen være blevet forbudt for lang tid siden.

lørdag den 13. juli 2013

Malaga-Nordkap i elbil.

Hvad siger du til at køre nonstop fra Malaga til Nordkap i en elbil uden batteriskift. Umuligt, vil du nok sige, men svenskerne har en ide.
De vil simpelthen lægge en strømskinne ned i vejbanen og så lade elbilen oplade, mens den kører de lange strækninger. Bilen kommer derfor fuldt opladet til Nordkap!
Det er avisen Ingenøren, der skriver om det. Firmaet bag ideen hedder Elways.

I kommentarene under artiklen får ideen ikke mange rosende ord. "En død ide" bliver der sagt. Ingenører er bestemt ikke innovative. Lad nu ideen modne, og lad det blive kombineret med andre ideer. Hvad med bare at lægge elskinne på nogle kilometer på hovedstrækningerne med et passende mellemrum, så bilen hele tiden kan blive opladet. Der skal stadig være ladestationer, også gerne hvor du arbejder og hvor du handler. Hvad med en meget effektiv solcelle på taget eller en lille vindmølle, når bilen er parkeret. Kun fantasien sætter grænser eller rettere: Vore meget konservative forestillinger om, hvad en bil er!

fredag den 5. juli 2013

Skibe forurener

Fremtidens drivkraft på skibe?
Jeg var fredag eftermiddag nede på havnen for at se Tall Ship Race. Det er en stor begivenhed med over 150 skibe, - alle drevet af vinden, som man jo gjorde i gamle dage.
Det var måske ikke så tosset endda. Faktisk er container- og tankskibene de værste forurenere nu til dags. Vi har vendet os til, at biler ikke må forurene. De har filtre og motorene er blevet meget mere brændstoføkonomiske. Denne udvikling er gået fuldstændig hen over hovedet på hele verdens rederier. Et containerskib forurener mere end 50 mill. biler tilsammen. Det ses som en omkostning, at filtrere udstødningen fra skibene. Det er det jo sådan set også for rederierne, men de flytter bare omkostningerne over på os.
Hvordan kan det da lade sig gøre. Jo, - rederierne opererer i et ingenmandsland ude på havet. Kun internationale love kan styre dem. Hvis ikke de bryder sig om et lands lov, så flytter de til Bahamas eller Panama eller lignende. FN må altså se at få lavet en international lovgivning, der påbyder rederierne at sejle med miljørigtige skibe, - f.eks. drevet af vindkraft.
Der blev i år 2000 udledt 2,3 mill tons svovldioxid i farvandene omkring Europa. Fordi der endnu ikke er gjort noget som helst mod luftforurening fra skibe, så kan man med bare en lille indsats formindske forureningen med mellem 80% og 90%. (kilde www.transportrenvironment.org).

torsdag den 4. juli 2013

Verdens største vindmøllepark indviet i dag

Thames' udmunding 
David Cameron indviede i dag verdens hidtil største vindmøllefarm. Den er bygget i Thames' udmunding og leveret af Siemens Wind Power  i Brande. 
Alt er lavet i Jylland og transporteret til England.

Der er 175 møller på hver 3,6 MW. dr.dk/p4/vest skriver: 
Mølleparken har en samlet effekt på 630 Megawatt og kan producere strøm nok til alle husene i en by på Københavns størrelse.

tirsdag den 2. juli 2013

NIMBYs

Studstrupværket, set fra Mols
Et nyt ord er dannet på engelsk: NIMBY = Not In My Back Yard = Ikke i min baghave. Det gælder nu om dage ikke bare om atomaffald, som i 70'erne, men nu også vedvarende energi. Jeg vil mene, at det var et resultat af, at vi bor tæt, så enhver installation har potentiale til at genere de omkringboende. Jeg er faktisk fortaler for, ikke at genere folk med store installationer, der hvor de bor, så vindmøller og elmaster bør ikke være i nærheden af byer. En del mennesker har to boliger, lejligheden i byen og sommerhuset ved havet. Så begynder det at blive svært, når disse mennesker heller ikke vil se møller på havet eller i et øde område.
Jeg bor i det nordlige Aarhus, hvor vi mange steder kan se Studstrupværket og Lisbjerg Affaldsforbrænding, som begge producerer el og varme til Aarhus. Jeg tror faktisk, at jeg hellere vil se på vindmøller og solceller. Se artiklen fra Australien, hvor der er modstand mod solceller!! Så har kværulanterne alligevel fået for meget at skulle have sagt. Heldigvis bliver projektet gennemført. Jeg henviser lige til en tidligere artikel på denne blog.
Nu har en fyr skrevet en artikel om, hvad man gør ved (de fleste) kværulanter. Hvis du vil argumentere for vedvarende energi (og det vil du), så læs artiklen.

onsdag den 26. juni 2013

(T)vind - I forbund med vinden..

Tvindmøllen. Vidste du, at den får vinden ind bagfra,
- altså modsat moderne møller, der har vingerne op mod vinden.
"I forbund med vinden.." står der i Thorkild Bjørnvigs digt til (T)vindmøllen. Møllen er blevet et ikon for folkelig modstand og for vedvarende energi.

Tvind skriver selv:

D. 29. maj 1975 tog vi på Tvind det første spadestik for at skabe verdens største vindmølle. Samme år gik atomkraftværket i Barsebäck i drift.
D. 29. maj 2005 fejrede Tvindkraft sin 30-års fødselsdag. 
Få dage efter lukkede atomkraftværket i Barsebäck.
Tvindkraft kører støt og roligt videre, som den nu har gjort i 28 år.
”Hvad skal væk? Barsebäck!”
”Hvad skal ind? Sol og vind!”

Læs mere på http://www.tvindkraft.dk/Articel.asp?NewsID=7

Tvind Højskoles elever og lærere organiserede sig i et næsten Maoistisk forbund for at bygge møllen, "Det Nødvendige Seminarium" og alt det andet. I denne kamp for en bedre verden, viste Amdi Petersen sig som en blændende organisator, men han manglede demokratisk sans og havde så også en grådighed, der gjorde ham til en af Danmarks mest eftersøgte svindlere nogensinde.

Jeg besøgte for nylig Tvind, - dvs. jeg gik en tur omkring møllen og tog nogle billeder. Jeg ville se hvad der var blevet af Tvind fra 70'erne. Det lever (så vidt jeg kan se) i bedste velgående på trods af at Amdi stjal deres penge. Hvor han er, ved jeg ikke. Måske i Mexico. Han kommer i hvert fald ikke til Danmark. For nogle måneder modtog jeg en indkaldelse til Vestre Landsret, som domsmand i "Tvindsagen". Det var anklagemyndigheder mod Mogens Amdi Petersen. Jeg kunne desværre ikke deltage, men Amdi dukkede aldrig op, så sagen blev vist henlagt.












http://www.tvindkraft.dk/

mandag den 24. juni 2013

I solopgangens land

Eksplosionen i Fukushimaatomkraftværket
End ikke atombomberne i 1945 kunne forhindre Japan i at bygge atomkraftværker, men en eksplosion og en nedsmeltning i Fukushimakraftværket, har nu endelig fået dem på andre tanker. De skal imidlertid starte helt forfra. Atomkraften har forhindret udnyttelsen af vedvarende energi. Man kan sikkert lave beregninger, der viser at atomkraft er en god (og forureningsfri) forretning, hvis man altså lige holder et par parametre uden for ligningen, - nemlig opbevaringen af det meget farlige affald i flere hundrede år og så risikoen for nedsmeltning*1). Seneste risiko er, at terrorister får fat i restproduktet plutonium. Der skal så ufattelig lidt til at slå et menneske ihjel, bare ved dets stråling. Nedsmeltningen har sikkert være med i ligningen, som et stort nul, men dette tal er nu noget højere. Jeg kan huske tre nedsmeltninger på atomkraftværker, så helt ufarligt, er det vel ikke.

Så nu starter et solcelleeventyr i Japan. Forhåbentlig tager de også andre vedvarende energikilder til sig.

*1) "There is a downside to the rush for renewables: they are several times pricier than nuclear power or fossil fuels such as coal, oil and gas. The rising use of solar power means energy bills will spike...."

Kilde:
http://m.guardian.co.uk/world/2013/jun/18/japan-solar-energy-fukushima-nuclear-renewable-abe?CMP=twt_fd

Act on fact

Jeg skrev tidligere om kampen mellem atomkraft og vedvarende energi i 70'erne. Tilhængerne af atomkraft kunne virkelig ikke forstå, hvorfor man kunne være imod. Især når nu vindkraft og solenergi var så upålidelig og ikke var der, når der var behov for energi. Vi argumenterede imod dem, ved at påvise problemerne med affaldet, risikoen for en nedsmeltning og koncentrationen af energiproduktion. Jeg arbejdede på det tidspunkt i Aalborg og min chef syntes virkelig det var pinligt, at jeg gik rundt med en batch for Vedvarende Energi. "Hvad skal vi gøre, hvis vinden ikke blæser". Det hjalp ikke noget at jeg argumenterede for at andre energikilder kunne overtage og at vinden var gratis. Vi indså, at vi ikke kunne lade vinden stå alene, men at vi måtte alliere os med vandkraft, solceller, biogas osv.

I dag er det så ikke længere selve det at producere vedvarende energi, de nye modstandere ikke forstår. De forsøger at påvise alle ulemperne. De larmer, blinker i solen, slå fugle ihjel med vingerne osv. Uden at vide det, giver de faktisk vindindustrien gode råd, - hvilket nok ikke var hensigten. Vindindustrien laver nu støjsvage møller og møller, der kan stå på havet.

Tilbage står nu "die hard" kværulanterne, som ikke tager mod fornuft og videnskabelige beviser. Sådan nogle findes overalt og Vestas har mødt sådan nogle i Australien. Jeg kender ikke mængden, men det er forhåbentlig sådan, at nogle af dem stadig tager mod fornuft og videnskab. Det er i hvert fald tanken bag en kampagne, som Vestas har taget op dernede. Nu skal de bombarderes med fakta, så kun de mest stupide og stædige bliver stående og resten kommer til fornuft og forstår, at vedvarende energi er godt for den enkelte, for samfundet og verden. Vestaskampagnen hedder "Act on Facts" - actonfacts.org

Det kan virkelig være svært for os, der bor i sådan et lille, tæt befolket land, at det skulle være problemer med at sætte vindmøller op i Australien, - det eneste land i verden, som samtidig er et kontinent!



Kilde: http://www.tv2oj.dk/artikel/169251:Aarhus--Angriber-moelle-modstandere

onsdag den 19. juni 2013

Tyskernes 3i1 minus 6

Solceller i Sydslesvig
Jeg vidste egentlig godt, at tyskerne virkelig har taget vedvarende energi til sig, men at det skulle være i den skala, havde jeg alligevel ikke troet. På en MC-tur i Sydslesvig kom jeg forbi en ejendom, nær Joldelund, som helt sikkert havde elproduktion, som sin primære afgrøde. Billederne viser nogle kæmpe store el-paneler, - seks oven på hinanden og så i endeløse rækker. Det nederste billede viser, den ene side af ejendommen. Der var ligeså mange på den anden side. Ud over solcellerne, var der vindmøller og et biogasanlæg, som ses yderst til højre.
Desværre lærte jeg også en anden, mere kedelig, faktum om tysk el-produktion den dag. De er nu så bange for atomkraft, at de bygger helt nye kul- og gaskraftværker iflg. "Watts up with that". De åbner 6 i år og flere er på vej. Jeg troede ikke mine egne ører. Derudover skulle de, iflg. forlydender, som jeg ikke har fået bekræftet, have lavet en aftale med Frankrig om, at de bygger atomkraftværker, for at sælge strømmen til Tyskland. Hvis det er alternativet, så skal Vestas og Siemens se at på fingeren ud og lave nogle vindmøller til dem. Vi kan da også sælge lidt vindstrøm til dem.

For fanden da, - et skridt frem og to tilbage. ØV
Den sydlige side af gården ved Joldelund, hvor man kan se 3i1, sol, vind og gas.


tirsdag den 18. juni 2013

Er vindmøller smukke?

Mølle på Mols
Som barn stod jeg en dag sammen med min bedstefar og kiggede ud over vor bygmark, der bølgede i vinden. "Er det ikke kønt", sagde han. Den havde jeg ikke set komme, - som man siger på nudansk. Kunne en mark med korn være smuk? Jeg kunne forstå at en have eller en eng kunne være smuk, men en mark?Bedstefar havde altid været landmand og kornmarken var hans brød på bordet, så derfor afhang meget at årets udbytte og dette år, stod byggen åbenbart fint. Det har senere fået mig til at tænke på, at skønhed ikke er en absolut størrelse, men afhænger meget af hvilken sjæl, der betragter det. Udbytte gør smuk!

Jeg har altid ment, at møller er smukke. Det er nok ikke på grund af deres smukke linjer og aerodynamiske udseende, men nok så meget, fordi de producerer ren energi. Det kom virkelig som en overraskelse for mig, at der var nogen, der ikke brød sig om vindmøller. De brød horisonten, som min far sagde. Tjah, - det gjorde kirken vel også for 800 år siden og de gamle vindmøller vel også. Begge er i dag klenodier, som bliver bevaret, fordi de er smukke!

Tvindmøllen vil helt sikkert komme på finansloven en dag og der vil komme et museum for gamle Micon- og Vestasmøller.
Samme mølle på Mols

søndag den 16. juni 2013

Foreningen "Forenede Danske Elbilister" er dannet

Jeg fik i dag en meddelelse fra en ven, der ejer en Renault Fluence, om at de er ved at danne en forening kaldet "Forenede Danske Elbilister". Renault Fluence ejere føler sig ladt lidt i stikken efter Better Place's konkurs og de vil nu samlet prøve at få ladestationer og batteriskiftestationer til at fortsætte.
Jeg kan nu glæde disse medlemmer med, at Clever har intensiveret opstillingen af ladestationer i hele landet. Jeg er personlig meget begejstret for deres hurtigladestationer: En 80% opladning på 20 minutter. Så er vi da ved at være i nærheden af noget rigtigt.

Nå, men her kommer deres meddelelse (Forresten, jeg har meldt mig ind som passiv medlem):
Vi er en gruppe Renault Fluence ejere der har stiftet foreningen ”Forenede Danske Elbilister” – FDEL.  Her vil vi arbejde specifikt for på den korte bane at varetage Renault Fluence-ejernes interesser i anledning af Better Place konkursen, og overordnet for den fortsatte udrulning af el-biler i Danmark (se detaljerede dokument links herunder)
For at blive medlem af FDEL skal du kunne dokumentere dit ejerskab af en Renualt Fluence – samt indbetale indmeldelsesgebyr på kr 1.000,-  senest tirsdag den 18. juni til konto 8113 7721414 (Nykredit Bank). Ved netbank-indbetalingen skal du i tekstfeltet skrive dit navn (og ikke andre oplysninger end dit navn).Har du ikke en Renault Fluence kan du også blive  støttemedlem. Det koster kun kr 200,00 i indmeldelsesgebyr.For at få dig oprettet som medlem bedes du udfylde/opdatere vedlagte oplysningsskema og returnere dette i udfyldt stand til medlem@fdel.dk. Så vil du hurtigt være på plads, og være oprettet med adgang til vores ”fælles kommunikations platforme” google group; og ny hjemmeside (fdel.dk), som i skrivende stund er under udarbejdelse.Hvad er formålet med Forenede Danske Elbilister?Hvad er så detaljerne i foreningen? Og hvad er det du melder dig ind i? Herunder finder du 2 links til foreningens strategi – og et status dokument der opsummerer ”hvor vi er ” på nuværende tidspunkt i vort korte liv, samt foreningens vedtægter og stiftelsesdokumenter.Vi arbejder nu ufortrødent videre i bestyrelsen, og indkalder til generalforsamling om cirka 4 uger, så vi for mulighed for at mødes og foretage status; stemme vores planer og videre fremfærd af; og selvfølgelig blive enige om kontingent og bemanding af bestyrelse.Skulle du have spørgsmål i forbindelse med din indmelding, så er du meget velkommen til at kontakte en af os i bestyrelsen direkte – og så vil vi gøre vores bedste for at svare. Kontakt detaljer herunder.Vi håber at kunne sige velkommen ombord. Vi behøver dig!
Med Venlig hilsenBestyrelsen – 

bestyrelsen@FDEL.dk 
Steen Frederiksen; e-mail steen.frederiksen.mail@gmail.com; mobil 20 51 70 80
Asger Grønkjær; e-mail asger@alpap.dk mobil 40 55 87 71
Annette Munk Sørensen; e-mail munk.annette@gmail.com mobil 20 52 01 92
Henrik Mogensen; henrik@moogensen.dk  mobil  24 24 85 80

Links til dokumenter:
Formål: http://fdel.dk/docs/Formaal_FDEL.pdf
Protokollat: http://fdel.dk/docs/Protokollat_FDEL.pdf
Referat generalforsamling m. underskrifter:http://fdel.dk/docs/Generalforsamling_2013-06-14_FDEL.pdf
Status og strategi:http://fdel.dk/docs/FDEstatusogstrategi.pdf


Indmeldelsesblanket til Forenede Danske ElbilisterFuldt Renault  Fluence medlem (sæt kryds)______     FDEL Støttemedlem (sæt kryds)___Navn:______________________Adresse:______________________Postnr, by:______________________Telefon:_______________E-mail adresse:___________________Registreringsnummer på Renault Fluence:__________Dokumentation:________________ (scan/kopi af  reg. attest/billede af din Renault Fluence – skal ikke vedhæftes, hvis du allerede har indsendt denne dokumentation)
På FDEL-bestyrelsens vegne

Henrik Mogensen

lørdag den 15. juni 2013

".. bebo de danskes øer"

Den megen snak om at folk flytter fra øerne til mere befolkede områder, kunne meget vel vende nu, så vi kan opfylde vor nationalsangs påstand. Internet og hjemmearbejde, samt gratis energi kan vende strømmen (undskyld udtrykket, men det hedder det altså). Avisen Information har i dag et tema om "Den grønne omstilling". Heri skriver de om nogle øer, som er gået "all in", - for at bruge et moderne pokerudtryk, - på vedvarende energi. Den største er Bornholm. De har bygget et konferencecenter for at vise/prale af, hvad de har opnået: Green Solution House. Mange virksomheder er meget interesseret i forsøget, som det stadig er. Bornholm repræsenterer 1% af Danmark i mange henseender, så derfor er det en god forsøgscenter for vedvarende energi og grønne teknologier i det hele taget. De kalder det "den lysegrønne ø".
Et af de største problemer med grøn energi er at produktionen af energi og forbrug af energi ikke falder sammen tidsmæssigt. Det skal der nogle gode ideer til at løse. Ecogrid vil prøve at løse problemet med at fordele produktion og forbrug.

De andre danske øer, der har gang i noget fornuftigt, er Samsø, Ærø, Fur og Fejø. Øer er rigtig gode, for de er en afgrænset område med en befolkning med stærke lokale bånd. De kan gå sammen og lave store ting, som vi andre ikke gider eller har for travlt til. De kan bevise for os andre, at det faktisk kan lade sig gøre.

Hvis vi lige smider de snæversynede briller og tager de langsynede på, så er Danmark også en meget lille ø i verdensamfundet. Vi kan vise de andre, hvad man kan. Vi har byer, der forbruger energi, trafik mellem dem og en pænt overforbrug, så andre kan se, at man ikke falder ned i fattigdom ved at benytte vedvarende energi, - snarere tværtimod.

Faktisk er vor klode en ø, som snart må blive selvforsynende med, hvad vi får af energi lige nu fra solen, så vi ikke skal leve af, hvad der er sparet op i milliarder af år.

fredag den 14. juni 2013

Solfanger

Jeg gik på Brandbjerg Højskole i 70'erne, hvor argumenterne bølgede frem og tilbage mellem atomkrafttilhængere og modstandere. Skolen var i sidste ende ledet af Dansk Arbejdsgiverforening!! I Tvind byggede de en kæmpe vindmølle og vi ville også gerne deltage i debatten med en solfanger på skolens tag. Det skulle godkendes af bestyrelsen og Arne Lund, der var formand, kom med denne udtalelse ved godkendelsen: "Vi godkender opførelsen af en solfanger på højskolen, men den må ikke bruges til at politisere". Onkel Arne var en vis mand. Måske havde han set, hvad der ville komme i fremtiden. Three Mile Island og Tjernobyl lagde atomkraften i graven i Danmark og vi fik et vindkrafteventyr. Solfangerne blev aldrig rigtig til noget. Sikkert fordi vi ikke behøver så meget varme, når solen skinner. Det er nu ikke helt rigtigt. Om vinteren skinner solen også og væsken i solfangeren kan godt blive opvarmet nogle grader. Hvis man derefter leder det ind til sit traditionelle fyr, skal den ikke bruge så mange kalorier til at løfte temperaturen det sidste stykke, så man man kan nyde sit brusebad. En grad celsius er en grad celsius, ligegyldig om det er ved 50 grader eller ved 4 grader.

Solfangere i Bejings Hutong
For et par år siden var jeg i Beijing, hvor jeg gik en tur i deres form for favela. Hutong bliver de kaldt. Nogle af de små huse havde sat solfangere op på tagene. Sikkert fordi det da kunne give lidt varme i stedet for at bruge det traditionelle kul, som lå mange steder stablet op ved husene.

Solfangere i Danmark er ikke helt forældet, - måske snarere tvært imod. De burde være påbudte ved svømmebasiner, sommerhus og andre ting, der kræver varme om sommeren. Aquasol leverer det, hvis man ikke selv gider at lave en. Det er virkelig ikke "rocket science", men derimod ganske lavpraktisk.
Kulbriketter i Bejings Hutong



tirsdag den 11. juni 2013

Biomilen er kommet til Danmark!!

Asger ved energimilen
Asger Petersen i Møgeltønder har netop installeret en meget simpel form for VE. Asger er økologisk kyllingeproducent. Han opfeder mange tusinde kyllinger og disse kyllinger danner en masse kyllingemøj. Det er rigtig god gødning, men det indeholder også energi. Det udnytter Asger til at opvarme sin kyllingestald, men ikke, som man kunne forvente, med biogas. Nej, han dyrker nemlig også energipil på sine marker og pilen fra 2,5 ha blander han med møjet i forholdet ca. 3/4 pil og 1/4 møj sammen med vand eller gylle. I stedet for pil kunne han bruge almindelig træflis. Det hele putter han op i en mile (en slags silo) lavet af et kraftigt jerngitter (rionet) foret med plastik.
Varmerørene i "biomielen" som tyskerne kalder energimilen
Inde i milen lægger han slanger rundt i tre lag. Slangerne ligger i en spiral, for de skal nemlig optage gæringsvarmen, som kommer fra bakterier, der omsætter møj og pil til kompost. Vandets udgangstemperatur er ca. 48g og det kan milen producere ca. 1½ år.
Da Asger er den første rigtige producent af denne form for energi i Danmark, har han fået hjælp og råd fra "Native Power", - et tysk firma. Lige nu kan han ikke få al sin varme fra denne kilde, men det sparer ham dog for ca. 8000kr.

Asger siger om økonomien:"Der er investeret ca. 15.000 kr. til rør, gitter, vvs, elektriker m.m., samt 25.000 kr. til varmtvandskaloifæren. Alt sammen noget der kan bruges over 15-20 år, og er dimensioneret til at kunne klare 10 af disse miler, eller en rigtig stor, som jeg tror bliver løsningen."
Restproduktet er en udmærket gødning. Til det siger Asger: "Vigtigt er det at restproduktet er i form af formidabel kompost, som planterne udnytter særdeles optimalt, ligesom det tilfører jorden humus og kulstof."

mandag den 10. juni 2013

Netto finito

Martin Lidegaard
Dansk Fjernvarme skriver i dag om at Miljø- og energiminister Martin Lidegaard har et par ting han lige skal have ordnet.
I et stykke tid har han haft problemer med den nye solcellelov. Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår hvad problemet er, men DR prøver at forklare det her.

Jeg skrev derfor dette spørgsmål til ministeren:

Hej Matin Lidegaard
Vi er medlem af samme parti, men tilsyneladende ikke helt enige om energipolitikken. Kunne du ikke genindføre nettoordningen for solceller. Det var en meget fordelagtig ordning for samfundet. Man fik private midler til at finansiere vedvarende energi og skabte samtidig arbejdspladser i Danmark. "Jamen, alle andre skal ikke betale for solceller". Det gør de jo heller ikke. Du burde se på det, som om vi bare isolerede bedre. Du ville vel ikke forhindre isolering. OK, - vi kommer ikke til at betale skatter og afgifter af vores produktion, men til gengæld hjælper vi jo til den grønne omstilling. Jeg kan gå med til at vi måske burde betale den del af strømprisen, som går til elnettet. Den bruger vi jo til at "gemme" strømmen til om vinteren.

Her kommer svaret fra ministeren/spindoktoren:

Kære Jens Elbæk

Tak for din henvendelse til klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard. Indledningsvis skal jeg beklage det sene svar. Ministeriet har modtaget usædvanligt mange henvendelser den sidste tid, og det har medført en længere svartid end normalt.

Ministeren har set din mail og bedt mig svare. Jeg vil fortælle lidt om, hvorfor nettomålerordningen er blevet ændret. Jeg vil også komme ind på, hvad den nye ordning indebærer.

Derfor blev støtten til solceller ændret

Der er to grunde til, at et bredt flertal i Folketinget i december 2012 vedtog en ændring af den gamle nettomålerordning.
Ikke desto mindre er der fortsat politisk vilje til at sikre en markant, men kontrolleret, udbygning af sol i Danmark i de kommende år. Solcelleaftalen fra november 2012 rummer derfor flere væsentlige ændringer i støtten til solceller.
Alle, der har købt et solcelleanlæg inden den 20. november 2012, hvor lovforslaget som udmønter den politiske aftale blev fremsat, vil fortsætte på den årsbaserede nettomålerordning i 20 år. Den timebaserede nettoafregning gælder for solcelleanlæg, der er etableret efter den nye solcelleaftale.

For det første gjorde nettomålerordningen på årsbasis investeringer i solcelleanlæg meget attraktive for ejere af parcelhuse, men meget lidt attraktive for alle de danskere, der bor i ejerforeninger, andelsforeninger eller boligforeninger - samt for store dele af erhvervslivet. Det har forligskredsen ønsket at ændre på.

For det andet steg antallet af små solcelleanlæg i Danmark markant i månederne før ændringen. Det gik så stærkt, at de forventninger, regeringen havde til udbygningen med solceller i 2020, allerede blev overgået i 2012.

Stigningen skyldtes de gunstige støtte- og skattevilkår, og ikke mindst at prisen på solceller er blevet næsten halveret på få år. Da partierne bag energiforliget ønsker at få mest mulig vedvarende energi for pengene, var det derfor nødvendigt at tilpasse støtten til solcellerne. Det er også gjort med vind og andre former for vedvarende energi, og det skylder regeringen selvfølgelig de medborgere, der i sidste ende skal betale regningen. Når Danmark er berømt for sin grønne omstilling i hele verden, skyldes det ikke mindst, at det er lykkedes at gennemføre den effektivt, og uden at den har ført til dyrere elpriser i Danmark i forhold til resten af EU, hvis man ser bort fra afgifter. Den tradition er der et stærkt politisk ønske om at fortsætte.

Som du nok ved, blev den årsbaserede nettoafregning for solceller støttet ved, at man blev fritaget for at betale nettariffer, PSO og afgifter til staten, hvilket havde en værdi af ca. 1,60 kroner pr. kWh. Solceller var dermed langt den dyreste form for vedvarende energi. Populært sagt kunne vi få fem gange mere vedvarende energi for de samme penge, hvis vi brugte dem på vind i stedet for sol. Samtidig har den store vækst i antallet af solceller efterladt et hul i statskassen, som regeringen og folketingets partier har været nødt til at forholde sig til.

For regeringen er det således af afgørende betydning, at den grønne omstilling foregår så billigt som muligt.

Den timebaserede nettoafregning

Som du måske ved, har man bevaret nettomålerordningen, men den er blevet ændret til at være timebaseret i stedet for årsbaseret. Det betyder, at ejere af solcelleanlæg vil få fuld værdi af den strøm, de bruger inden for den time, hvor den er produceret, hvilket i gennemsnit er tilfældet ca. 40 % af tiden. Elmarkedet fungerer generelt på timebasis, og på sigt skal også de enkelte elforbrugere købe strøm til timepriser. Derfor giver det mening at lade solcelleejerne opgøre egetforbruget på timebasis.





mandag den 3. juni 2013

Mallorcas vindmøller

Mallorcansk kornmølle i Palma
Du har garanteret hørt om grisefesterne på Mallorca, men Mallorca burde være lige så kendt for sine vindmøller. Ingen af delene eksisterer mere. Man kan dog stadig se nogle enkelte bevarede møller.
Det er egentlig ikke så sært, at der blev bygget mange vindmøller, for det blæser en del på øen. Det var jo derfor nærliggende, at bygge vindmøller til at forsyne energien til at male kornet og til at pumpe vand op fra undergrunden.
Vindmøllerne deler sig i to typer, - netop ved deres formål, så det første billede til højre er en kornmølle. Vandpumpemøllen ses nedenunder.
Mallorca har dog indset, at turister nu om dage også er interesseret i kultur og historie, så der er iværksat et restaureringsprojekt.




Mallorcansk vandpumpemølle

søndag den 2. juni 2013

En tidlig profet

Gerdsermøllen blev indviet i 1957, som et forsøg, der skulle vise om vindkraft var (u)rentabel. Staten og el-værkerne ville have atomkraft og kul. Johannes Juul var møllens forkæmper, men når staten havde valgt at tildele atomkraften 150 mill kr og knap en ½mill. til Gedsermøllen var han oppe mod for stærke kræfter. Da man i 1962 nedlagde forsøget og konkluderede, at vindkraft ikke var rentabel, skrev Jull disse meget profetiske argumenter for vindkraft til regeringens vindkraftudvalg.

  1. Besparelser ved indkøb af brændsel
  2. Der opnåes reservekraft for dampkraftværkerne, når vejret er blæsende og koldt, og elforbruget stort pga. rumopvarmning.
  3. Bygning af vindkraftværker kan, ligesom landvindingsprojekter, tilpasses arbejdsmarkedet, navnlig maskinindustrien.
  4. Der opnåes betydelige økonomiske fordele ved at lade danske vindkraftværker arbejde sammen med svensk og norsk vandkraft, fordi de to forskellige naturkræfter kan supplere hinanden ved deres tidsmæssige forekomst i løbet af årets løb.
  5. Dansk industri vil sandsynligvis opnå eksport af vindkraftværker, og dele til sådanne, til det øvrige Europa og u-landene.
Jeg vil, til dette, bare citere en anden stor tænker i 1900-tallet, Albert Einstein:
Intelligente sjæle er altid blevet mødt med voldsom modstand fra middelmådige tankegange

Kilde: "Fra husmøller til havmøller" ISBN 978-87-995167-0-4.
Kan købes på La Cour-museet i Askov: http://www.poullacour.dk/

fredag den 31. maj 2013

Lidt filosofi til week-enden

" We treat the world as if it was hostile and unfriendly. Our technology reflects that attitude. We try to control the world because we are afraid of it. That is a major mistake. We have to learn that it is a kind kind of world."
Det er et citat fra mit store idol, Tor Nørretranders. Det er fra hans bog "Vær nær".

onsdag den 29. maj 2013

Better Place erklæret konkurs

OK. Det er ikke "afbrydende nyheder" længere, men jeg vil nu alligevel kommentere konkursen af Better Place. Jeg forsøgte mig jo med deres ide et par dage. Det kan du læse om tidligere på bloggen. Jeg elskede at køre i el-bil. Men konceptet med at skifte batteri for hver 120km, kom jeg aldrig til at tro på. Heller ikke ideen om, at man skulle betale et fast beløb hver måned tiltalte mig. Jeg vil helst betale for mit forbrug og ikke andres og kunne spare, når det bliver nødvendigt. Selve batteriudskiftningen gik faktisk ganske nemt, - men jeg ser nu frem til en opladning på 5 min. og en rækkevidde på 500km. Det kommer! Det er jeg (næsten) sikker på.

Til efteråret kommer flere bilmærker med deres bud på en el-bil. Det glæder jeg mig til at se.

Danmarks Edison

Logo for Poul La Cour museets venner
Det gik fornylig op for mig at en af landets lyse hoveder faktisk har haft sin gerning på Askov Højskole, ganske nær ved min fødegård. Jeg tænker på Poul la Cour, - af sin samtid kaldet Danmarks Edison. Han var uddannet meteorolog, men flyttede til Askov udvidede Højskole. Udvidet med fysikundervisnig. Her udførte han forskning i vindmøller og vingernes beskaffenhed. Han fandt ud af, at det ikke er antallet af vinger, der øger energiudtaget fra vinden, men derimod deres form og arealet de overstryger. Det er nemlig ikke bare vindtrykket foran på vingerne, der betyder noget, men også suget eller undertrykket bag ved møllevingen. Det er derfor også vigtigt, at vingen drejer hurtigt rundt, - med et tiphastighed flere gange vindens. Alt sammen noget man 100 år senere har kunnet eftervise på computersimuleringer på Risø. Poul la Cour byggede en meget nøjagtig vindtunnel, så han kunne udføre sine meget nøjagtige mølleforsøg.

Poul la Cour forskede også i at oplagre elektriciteten fra møllen. Her lavede har store forsøg med at splitte vand i ilt og brint (knaldgas). Det er netop det vi i dag lægger så store forhåbninger i, - bl. a. til el-biler. Han brugte nu også flammen fra knaldgassen til at lave lys.

Han var virkelig en foregangsmand og jeg vil vende tilbage til ham flere gange fremover.