Tvindmøllen. Vidste du, at den får vinden ind bagfra, - altså modsat moderne møller, der har vingerne op mod vinden. |
Tvind skriver selv:
D. 29. maj 1975 tog vi på Tvind det første spadestik for at skabe verdens største vindmølle. Samme år gik atomkraftværket i Barsebäck i drift.
D. 29. maj 2005 fejrede Tvindkraft sin 30-års fødselsdag.
Få dage efter lukkede atomkraftværket i Barsebäck.
Tvindkraft kører støt og roligt videre, som den nu har gjort i 28 år.
”Hvad skal væk? Barsebäck!”
”Hvad skal ind? Sol og vind!”
Læs mere på http://www.tvindkraft.dk/Articel.asp?NewsID=7
Tvind Højskoles elever og lærere organiserede sig i et næsten Maoistisk forbund for at bygge møllen, "Det Nødvendige Seminarium" og alt det andet. I denne kamp for en bedre verden, viste Amdi Petersen sig som en blændende organisator, men han manglede demokratisk sans og havde så også en grådighed, der gjorde ham til en af Danmarks mest eftersøgte svindlere nogensinde.
Jeg besøgte for nylig Tvind, - dvs. jeg gik en tur omkring møllen og tog nogle billeder. Jeg ville se hvad der var blevet af Tvind fra 70'erne. Det lever (så vidt jeg kan se) i bedste velgående på trods af at Amdi stjal deres penge. Hvor han er, ved jeg ikke. Måske i Mexico. Han kommer i hvert fald ikke til Danmark. For nogle måneder modtog jeg en indkaldelse til Vestre Landsret, som domsmand i "Tvindsagen". Det var anklagemyndigheder mod Mogens Amdi Petersen. Jeg kunne desværre ikke deltage, men Amdi dukkede aldrig op, så sagen blev vist henlagt.
http://www.tvindkraft.dk/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar