 |
| Martin Lidegaard |
Dansk Fjernvarme skriver i dag om at Miljø- og energiminister Martin Lidegaard har et par ting han lige skal have ordnet.
I et stykke tid har han haft problemer med den nye solcellelov. Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår hvad problemet er, men DR prøver at forklare det
her.
Jeg skrev derfor dette spørgsmål til ministeren:
Hej Matin Lidegaard
Vi er medlem af samme parti, men tilsyneladende ikke helt enige om energipolitikken. Kunne du ikke genindføre nettoordningen for solceller. Det var en meget fordelagtig ordning for samfundet. Man fik private midler til at finansiere vedvarende energi og skabte samtidig arbejdspladser i Danmark. "Jamen, alle andre skal ikke betale for solceller". Det gør de jo heller ikke. Du burde se på det, som om vi bare isolerede bedre. Du ville vel ikke forhindre isolering. OK, - vi kommer ikke til at betale skatter og afgifter af vores produktion, men til gengæld hjælper vi jo til den grønne omstilling. Jeg kan gå med til at vi måske burde betale den del af strømprisen, som går til elnettet. Den bruger vi jo til at "gemme" strømmen til om vinteren.Her kommer svaret fra ministeren/spindoktoren:
Kære Jens Elbæk
Tak for din henvendelse til klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard. Indledningsvis skal jeg beklage det sene svar. Ministeriet har modtaget usædvanligt mange henvendelser den sidste tid, og det har medført en længere svartid end normalt.
Ministeren har set din mail og bedt mig svare. Jeg vil fortælle lidt om, hvorfor nettomålerordningen er blevet ændret. Jeg vil også komme ind på, hvad den nye ordning indebærer.
Derfor blev støtten til solceller ændret
Der er to grunde til, at et bredt flertal i Folketinget i december 2012 vedtog en ændring af den gamle nettomålerordning.
Ikke desto mindre er der fortsat politisk vilje til at sikre en markant, men kontrolleret, udbygning af sol i Danmark i de kommende år. Solcelleaftalen fra november 2012 rummer derfor flere væsentlige ændringer i støtten til solceller.
Alle, der har købt et solcelleanlæg inden den 20. november 2012, hvor lovforslaget som udmønter den politiske aftale blev fremsat, vil fortsætte på den årsbaserede nettomålerordning i 20 år. Den timebaserede nettoafregning gælder for solcelleanlæg, der er etableret efter den nye solcelleaftale.
For det første gjorde nettomålerordningen på årsbasis investeringer i solcelleanlæg meget attraktive for ejere af parcelhuse, men meget lidt attraktive for alle de danskere, der bor i ejerforeninger, andelsforeninger eller boligforeninger - samt for store dele af erhvervslivet. Det har forligskredsen ønsket at ændre på.
For det andet steg antallet af små solcelleanlæg i Danmark markant i månederne før ændringen. Det gik så stærkt, at de forventninger, regeringen havde til udbygningen med solceller i 2020, allerede blev overgået i 2012.
Stigningen skyldtes de gunstige støtte- og skattevilkår, og ikke mindst at prisen på solceller er blevet næsten halveret på få år. Da partierne bag energiforliget ønsker at få mest mulig vedvarende energi for pengene, var det derfor nødvendigt at tilpasse støtten til solcellerne. Det er også gjort med vind og andre former for vedvarende energi, og det skylder regeringen selvfølgelig de medborgere, der i sidste ende skal betale regningen. Når Danmark er berømt for sin grønne omstilling i hele verden, skyldes det ikke mindst, at det er lykkedes at gennemføre den effektivt, og uden at den har ført til dyrere elpriser i Danmark i forhold til resten af EU, hvis man ser bort fra afgifter. Den tradition er der et stærkt politisk ønske om at fortsætte.
Som du nok ved, blev den årsbaserede nettoafregning for solceller støttet ved, at man blev fritaget for at betale nettariffer, PSO og afgifter til staten, hvilket havde en værdi af ca. 1,60 kroner pr. kWh. Solceller var dermed langt den dyreste form for vedvarende energi. Populært sagt kunne vi få fem gange mere vedvarende energi for de samme penge, hvis vi brugte dem på vind i stedet for sol. Samtidig har den store vækst i antallet af solceller efterladt et hul i statskassen, som regeringen og folketingets partier har været nødt til at forholde sig til.
For regeringen er det således af afgørende betydning, at den grønne omstilling foregår så billigt som muligt.
Den timebaserede nettoafregning
Som du måske ved, har man bevaret nettomålerordningen, men den er blevet ændret til at være timebaseret i stedet for årsbaseret. Det betyder, at ejere af solcelleanlæg vil få fuld værdi af den strøm, de bruger inden for den time, hvor den er produceret, hvilket i gennemsnit er tilfældet ca. 40 % af tiden. Elmarkedet fungerer generelt på timebasis, og på sigt skal også de enkelte elforbrugere købe strøm til timepriser. Derfor giver det mening at lade solcelleejerne opgøre egetforbruget på timebasis.
Opslag
