Solfanger

Jeg gik på Brandbjerg Højskole i 70'erne, hvor argumenterne bølgede frem og tilbage mellem atomkrafttilhængere og modstandere. Skolen var i sidste ende ledet af Dansk Arbejdsgiverforening!! I Tvind byggede de en kæmpe vindmølle og vi ville også gerne deltage i debatten med en solfanger på skolens tag. Det skulle godkendes af bestyrelsen og Arne Lund, der var formand, kom med denne udtalelse ved godkendelsen: "Vi godkender opførelsen af en solfanger på højskolen, men den må ikke bruges til at politisere". Onkel Arne var en vis mand. Måske havde han set, hvad der ville komme i fremtiden. Three Mile Island og Tjernobyl lagde atomkraften i graven i Danmark og vi fik et vindkrafteventyr. Solfangerne blev aldrig rigtig til noget. Sikkert fordi vi ikke behøver så meget varme, når solen skinner. Det er nu ikke helt rigtigt. Om vinteren skinner solen også og væsken i solfangeren kan godt blive opvarmet nogle grader. Hvis man derefter leder det ind til sit traditionelle fyr, skal den ikke bruge så mange kalorier til at løfte temperaturen det sidste stykke, så man man kan nyde sit brusebad. En grad celsius er en grad celsius, ligegyldig om det er ved 50 grader eller ved 4 grader.

Solfangere i Bejings Hutong

For et par år siden var jeg i Beijing, hvor jeg gik en tur i deres form for favela. Hutong bliver de kaldt. Nogle af de små huse havde sat solfangere op på tagene. Sikkert fordi det da kunne give lidt varme i stedet for at bruge det traditionelle kul, som lå mange steder stablet op ved husene.

Solfangere i Danmark er ikke helt forældet, - måske snarere tvært imod. De burde være påbudte ved svømmebasiner, sommerhus og andre ting, der kræver varme om sommeren. Aquasol leverer det, hvis man ikke selv gider at lave en. Det er virkelig ikke "rocket science", men derimod ganske lavpraktisk.

Kulbriketter i Bejings Hutong