Kommentarer

Klik på overskriften for at kommentere
Hvis du kan lide hvad du læser så 'del' og giv +1 så andre også bliver opmærksom på bloggen

onsdag den 26. juni 2013

(T)vind - I forbund med vinden..

Tvindmøllen. Vidste du, at den får vinden ind bagfra,
- altså modsat moderne møller, der har vingerne op mod vinden.
"I forbund med vinden.." står der i Thorkild Bjørnvigs digt til (T)vindmøllen. Møllen er blevet et ikon for folkelig modstand og for vedvarende energi.

Tvind skriver selv:

D. 29. maj 1975 tog vi på Tvind det første spadestik for at skabe verdens største vindmølle. Samme år gik atomkraftværket i Barsebäck i drift.
D. 29. maj 2005 fejrede Tvindkraft sin 30-års fødselsdag. 
Få dage efter lukkede atomkraftværket i Barsebäck.
Tvindkraft kører støt og roligt videre, som den nu har gjort i 28 år.
”Hvad skal væk? Barsebäck!”
”Hvad skal ind? Sol og vind!”

Læs mere på http://www.tvindkraft.dk/Articel.asp?NewsID=7

Tvind Højskoles elever og lærere organiserede sig i et næsten Maoistisk forbund for at bygge møllen, "Det Nødvendige Seminarium" og alt det andet. I denne kamp for en bedre verden, viste Amdi Petersen sig som en blændende organisator, men han manglede demokratisk sans og havde så også en grådighed, der gjorde ham til en af Danmarks mest eftersøgte svindlere nogensinde.

Jeg besøgte for nylig Tvind, - dvs. jeg gik en tur omkring møllen og tog nogle billeder. Jeg ville se hvad der var blevet af Tvind fra 70'erne. Det lever (så vidt jeg kan se) i bedste velgående på trods af at Amdi stjal deres penge. Hvor han er, ved jeg ikke. Måske i Mexico. Han kommer i hvert fald ikke til Danmark. For nogle måneder modtog jeg en indkaldelse til Vestre Landsret, som domsmand i "Tvindsagen". Det var anklagemyndigheder mod Mogens Amdi Petersen. Jeg kunne desværre ikke deltage, men Amdi dukkede aldrig op, så sagen blev vist henlagt.












http://www.tvindkraft.dk/

mandag den 24. juni 2013

I solopgangens land

Eksplosionen i Fukushimaatomkraftværket
End ikke atombomberne i 1945 kunne forhindre Japan i at bygge atomkraftværker, men en eksplosion og en nedsmeltning i Fukushimakraftværket, har nu endelig fået dem på andre tanker. De skal imidlertid starte helt forfra. Atomkraften har forhindret udnyttelsen af vedvarende energi. Man kan sikkert lave beregninger, der viser at atomkraft er en god (og forureningsfri) forretning, hvis man altså lige holder et par parametre uden for ligningen, - nemlig opbevaringen af det meget farlige affald i flere hundrede år og så risikoen for nedsmeltning*1). Seneste risiko er, at terrorister får fat i restproduktet plutonium. Der skal så ufattelig lidt til at slå et menneske ihjel, bare ved dets stråling. Nedsmeltningen har sikkert være med i ligningen, som et stort nul, men dette tal er nu noget højere. Jeg kan huske tre nedsmeltninger på atomkraftværker, så helt ufarligt, er det vel ikke.

Så nu starter et solcelleeventyr i Japan. Forhåbentlig tager de også andre vedvarende energikilder til sig.

*1) "There is a downside to the rush for renewables: they are several times pricier than nuclear power or fossil fuels such as coal, oil and gas. The rising use of solar power means energy bills will spike...."

Kilde:
http://m.guardian.co.uk/world/2013/jun/18/japan-solar-energy-fukushima-nuclear-renewable-abe?CMP=twt_fd

Act on fact

Jeg skrev tidligere om kampen mellem atomkraft og vedvarende energi i 70'erne. Tilhængerne af atomkraft kunne virkelig ikke forstå, hvorfor man kunne være imod. Især når nu vindkraft og solenergi var så upålidelig og ikke var der, når der var behov for energi. Vi argumenterede imod dem, ved at påvise problemerne med affaldet, risikoen for en nedsmeltning og koncentrationen af energiproduktion. Jeg arbejdede på det tidspunkt i Aalborg og min chef syntes virkelig det var pinligt, at jeg gik rundt med en batch for Vedvarende Energi. "Hvad skal vi gøre, hvis vinden ikke blæser". Det hjalp ikke noget at jeg argumenterede for at andre energikilder kunne overtage og at vinden var gratis. Vi indså, at vi ikke kunne lade vinden stå alene, men at vi måtte alliere os med vandkraft, solceller, biogas osv.

I dag er det så ikke længere selve det at producere vedvarende energi, de nye modstandere ikke forstår. De forsøger at påvise alle ulemperne. De larmer, blinker i solen, slå fugle ihjel med vingerne osv. Uden at vide det, giver de faktisk vindindustrien gode råd, - hvilket nok ikke var hensigten. Vindindustrien laver nu støjsvage møller og møller, der kan stå på havet.

Tilbage står nu "die hard" kværulanterne, som ikke tager mod fornuft og videnskabelige beviser. Sådan nogle findes overalt og Vestas har mødt sådan nogle i Australien. Jeg kender ikke mængden, men det er forhåbentlig sådan, at nogle af dem stadig tager mod fornuft og videnskab. Det er i hvert fald tanken bag en kampagne, som Vestas har taget op dernede. Nu skal de bombarderes med fakta, så kun de mest stupide og stædige bliver stående og resten kommer til fornuft og forstår, at vedvarende energi er godt for den enkelte, for samfundet og verden. Vestaskampagnen hedder "Act on Facts" - actonfacts.org

Det kan virkelig være svært for os, der bor i sådan et lille, tæt befolket land, at det skulle være problemer med at sætte vindmøller op i Australien, - det eneste land i verden, som samtidig er et kontinent!



Kilde: http://www.tv2oj.dk/artikel/169251:Aarhus--Angriber-moelle-modstandere

onsdag den 19. juni 2013

Tyskernes 3i1 minus 6

Solceller i Sydslesvig
Jeg vidste egentlig godt, at tyskerne virkelig har taget vedvarende energi til sig, men at det skulle være i den skala, havde jeg alligevel ikke troet. På en MC-tur i Sydslesvig kom jeg forbi en ejendom, nær Joldelund, som helt sikkert havde elproduktion, som sin primære afgrøde. Billederne viser nogle kæmpe store el-paneler, - seks oven på hinanden og så i endeløse rækker. Det nederste billede viser, den ene side af ejendommen. Der var ligeså mange på den anden side. Ud over solcellerne, var der vindmøller og et biogasanlæg, som ses yderst til højre.
Desværre lærte jeg også en anden, mere kedelig, faktum om tysk el-produktion den dag. De er nu så bange for atomkraft, at de bygger helt nye kul- og gaskraftværker iflg. "Watts up with that". De åbner 6 i år og flere er på vej. Jeg troede ikke mine egne ører. Derudover skulle de, iflg. forlydender, som jeg ikke har fået bekræftet, have lavet en aftale med Frankrig om, at de bygger atomkraftværker, for at sælge strømmen til Tyskland. Hvis det er alternativet, så skal Vestas og Siemens se at på fingeren ud og lave nogle vindmøller til dem. Vi kan da også sælge lidt vindstrøm til dem.

For fanden da, - et skridt frem og to tilbage. ØV
Den sydlige side af gården ved Joldelund, hvor man kan se 3i1, sol, vind og gas.


tirsdag den 18. juni 2013

Er vindmøller smukke?

Mølle på Mols
Som barn stod jeg en dag sammen med min bedstefar og kiggede ud over vor bygmark, der bølgede i vinden. "Er det ikke kønt", sagde han. Den havde jeg ikke set komme, - som man siger på nudansk. Kunne en mark med korn være smuk? Jeg kunne forstå at en have eller en eng kunne være smuk, men en mark?Bedstefar havde altid været landmand og kornmarken var hans brød på bordet, så derfor afhang meget at årets udbytte og dette år, stod byggen åbenbart fint. Det har senere fået mig til at tænke på, at skønhed ikke er en absolut størrelse, men afhænger meget af hvilken sjæl, der betragter det. Udbytte gør smuk!

Jeg har altid ment, at møller er smukke. Det er nok ikke på grund af deres smukke linjer og aerodynamiske udseende, men nok så meget, fordi de producerer ren energi. Det kom virkelig som en overraskelse for mig, at der var nogen, der ikke brød sig om vindmøller. De brød horisonten, som min far sagde. Tjah, - det gjorde kirken vel også for 800 år siden og de gamle vindmøller vel også. Begge er i dag klenodier, som bliver bevaret, fordi de er smukke!

Tvindmøllen vil helt sikkert komme på finansloven en dag og der vil komme et museum for gamle Micon- og Vestasmøller.
Samme mølle på Mols

søndag den 16. juni 2013

Foreningen "Forenede Danske Elbilister" er dannet

Jeg fik i dag en meddelelse fra en ven, der ejer en Renault Fluence, om at de er ved at danne en forening kaldet "Forenede Danske Elbilister". Renault Fluence ejere føler sig ladt lidt i stikken efter Better Place's konkurs og de vil nu samlet prøve at få ladestationer og batteriskiftestationer til at fortsætte.
Jeg kan nu glæde disse medlemmer med, at Clever har intensiveret opstillingen af ladestationer i hele landet. Jeg er personlig meget begejstret for deres hurtigladestationer: En 80% opladning på 20 minutter. Så er vi da ved at være i nærheden af noget rigtigt.

Nå, men her kommer deres meddelelse (Forresten, jeg har meldt mig ind som passiv medlem):
Vi er en gruppe Renault Fluence ejere der har stiftet foreningen ”Forenede Danske Elbilister” – FDEL.  Her vil vi arbejde specifikt for på den korte bane at varetage Renault Fluence-ejernes interesser i anledning af Better Place konkursen, og overordnet for den fortsatte udrulning af el-biler i Danmark (se detaljerede dokument links herunder)
For at blive medlem af FDEL skal du kunne dokumentere dit ejerskab af en Renualt Fluence – samt indbetale indmeldelsesgebyr på kr 1.000,-  senest tirsdag den 18. juni til konto 8113 7721414 (Nykredit Bank). Ved netbank-indbetalingen skal du i tekstfeltet skrive dit navn (og ikke andre oplysninger end dit navn).Har du ikke en Renault Fluence kan du også blive  støttemedlem. Det koster kun kr 200,00 i indmeldelsesgebyr.For at få dig oprettet som medlem bedes du udfylde/opdatere vedlagte oplysningsskema og returnere dette i udfyldt stand til medlem@fdel.dk. Så vil du hurtigt være på plads, og være oprettet med adgang til vores ”fælles kommunikations platforme” google group; og ny hjemmeside (fdel.dk), som i skrivende stund er under udarbejdelse.Hvad er formålet med Forenede Danske Elbilister?Hvad er så detaljerne i foreningen? Og hvad er det du melder dig ind i? Herunder finder du 2 links til foreningens strategi – og et status dokument der opsummerer ”hvor vi er ” på nuværende tidspunkt i vort korte liv, samt foreningens vedtægter og stiftelsesdokumenter.Vi arbejder nu ufortrødent videre i bestyrelsen, og indkalder til generalforsamling om cirka 4 uger, så vi for mulighed for at mødes og foretage status; stemme vores planer og videre fremfærd af; og selvfølgelig blive enige om kontingent og bemanding af bestyrelse.Skulle du have spørgsmål i forbindelse med din indmelding, så er du meget velkommen til at kontakte en af os i bestyrelsen direkte – og så vil vi gøre vores bedste for at svare. Kontakt detaljer herunder.Vi håber at kunne sige velkommen ombord. Vi behøver dig!
Med Venlig hilsenBestyrelsen – 

bestyrelsen@FDEL.dk 
Steen Frederiksen; e-mail steen.frederiksen.mail@gmail.com; mobil 20 51 70 80
Asger Grønkjær; e-mail asger@alpap.dk mobil 40 55 87 71
Annette Munk Sørensen; e-mail munk.annette@gmail.com mobil 20 52 01 92
Henrik Mogensen; henrik@moogensen.dk  mobil  24 24 85 80

Links til dokumenter:
Formål: http://fdel.dk/docs/Formaal_FDEL.pdf
Protokollat: http://fdel.dk/docs/Protokollat_FDEL.pdf
Referat generalforsamling m. underskrifter:http://fdel.dk/docs/Generalforsamling_2013-06-14_FDEL.pdf
Status og strategi:http://fdel.dk/docs/FDEstatusogstrategi.pdf


Indmeldelsesblanket til Forenede Danske ElbilisterFuldt Renault  Fluence medlem (sæt kryds)______     FDEL Støttemedlem (sæt kryds)___Navn:______________________Adresse:______________________Postnr, by:______________________Telefon:_______________E-mail adresse:___________________Registreringsnummer på Renault Fluence:__________Dokumentation:________________ (scan/kopi af  reg. attest/billede af din Renault Fluence – skal ikke vedhæftes, hvis du allerede har indsendt denne dokumentation)
På FDEL-bestyrelsens vegne

Henrik Mogensen

lørdag den 15. juni 2013

".. bebo de danskes øer"

Den megen snak om at folk flytter fra øerne til mere befolkede områder, kunne meget vel vende nu, så vi kan opfylde vor nationalsangs påstand. Internet og hjemmearbejde, samt gratis energi kan vende strømmen (undskyld udtrykket, men det hedder det altså). Avisen Information har i dag et tema om "Den grønne omstilling". Heri skriver de om nogle øer, som er gået "all in", - for at bruge et moderne pokerudtryk, - på vedvarende energi. Den største er Bornholm. De har bygget et konferencecenter for at vise/prale af, hvad de har opnået: Green Solution House. Mange virksomheder er meget interesseret i forsøget, som det stadig er. Bornholm repræsenterer 1% af Danmark i mange henseender, så derfor er det en god forsøgscenter for vedvarende energi og grønne teknologier i det hele taget. De kalder det "den lysegrønne ø".
Et af de største problemer med grøn energi er at produktionen af energi og forbrug af energi ikke falder sammen tidsmæssigt. Det skal der nogle gode ideer til at løse. Ecogrid vil prøve at løse problemet med at fordele produktion og forbrug.

De andre danske øer, der har gang i noget fornuftigt, er Samsø, Ærø, Fur og Fejø. Øer er rigtig gode, for de er en afgrænset område med en befolkning med stærke lokale bånd. De kan gå sammen og lave store ting, som vi andre ikke gider eller har for travlt til. De kan bevise for os andre, at det faktisk kan lade sig gøre.

Hvis vi lige smider de snæversynede briller og tager de langsynede på, så er Danmark også en meget lille ø i verdensamfundet. Vi kan vise de andre, hvad man kan. Vi har byer, der forbruger energi, trafik mellem dem og en pænt overforbrug, så andre kan se, at man ikke falder ned i fattigdom ved at benytte vedvarende energi, - snarere tværtimod.

Faktisk er vor klode en ø, som snart må blive selvforsynende med, hvad vi får af energi lige nu fra solen, så vi ikke skal leve af, hvad der er sparet op i milliarder af år.

fredag den 14. juni 2013

Solfanger

Jeg gik på Brandbjerg Højskole i 70'erne, hvor argumenterne bølgede frem og tilbage mellem atomkrafttilhængere og modstandere. Skolen var i sidste ende ledet af Dansk Arbejdsgiverforening!! I Tvind byggede de en kæmpe vindmølle og vi ville også gerne deltage i debatten med en solfanger på skolens tag. Det skulle godkendes af bestyrelsen og Arne Lund, der var formand, kom med denne udtalelse ved godkendelsen: "Vi godkender opførelsen af en solfanger på højskolen, men den må ikke bruges til at politisere". Onkel Arne var en vis mand. Måske havde han set, hvad der ville komme i fremtiden. Three Mile Island og Tjernobyl lagde atomkraften i graven i Danmark og vi fik et vindkrafteventyr. Solfangerne blev aldrig rigtig til noget. Sikkert fordi vi ikke behøver så meget varme, når solen skinner. Det er nu ikke helt rigtigt. Om vinteren skinner solen også og væsken i solfangeren kan godt blive opvarmet nogle grader. Hvis man derefter leder det ind til sit traditionelle fyr, skal den ikke bruge så mange kalorier til at løfte temperaturen det sidste stykke, så man man kan nyde sit brusebad. En grad celsius er en grad celsius, ligegyldig om det er ved 50 grader eller ved 4 grader.

Solfangere i Bejings Hutong
For et par år siden var jeg i Beijing, hvor jeg gik en tur i deres form for favela. Hutong bliver de kaldt. Nogle af de små huse havde sat solfangere op på tagene. Sikkert fordi det da kunne give lidt varme i stedet for at bruge det traditionelle kul, som lå mange steder stablet op ved husene.

Solfangere i Danmark er ikke helt forældet, - måske snarere tvært imod. De burde være påbudte ved svømmebasiner, sommerhus og andre ting, der kræver varme om sommeren. Aquasol leverer det, hvis man ikke selv gider at lave en. Det er virkelig ikke "rocket science", men derimod ganske lavpraktisk.
Kulbriketter i Bejings Hutong



tirsdag den 11. juni 2013

Biomilen er kommet til Danmark!!

Asger ved energimilen
Asger Petersen i Møgeltønder har netop installeret en meget simpel form for VE. Asger er økologisk kyllingeproducent. Han opfeder mange tusinde kyllinger og disse kyllinger danner en masse kyllingemøj. Det er rigtig god gødning, men det indeholder også energi. Det udnytter Asger til at opvarme sin kyllingestald, men ikke, som man kunne forvente, med biogas. Nej, han dyrker nemlig også energipil på sine marker og pilen fra 2,5 ha blander han med møjet i forholdet ca. 3/4 pil og 1/4 møj sammen med vand eller gylle. I stedet for pil kunne han bruge almindelig træflis. Det hele putter han op i en mile (en slags silo) lavet af et kraftigt jerngitter (rionet) foret med plastik.
Varmerørene i "biomielen" som tyskerne kalder energimilen
Inde i milen lægger han slanger rundt i tre lag. Slangerne ligger i en spiral, for de skal nemlig optage gæringsvarmen, som kommer fra bakterier, der omsætter møj og pil til kompost. Vandets udgangstemperatur er ca. 48g og det kan milen producere ca. 1½ år.
Da Asger er den første rigtige producent af denne form for energi i Danmark, har han fået hjælp og råd fra "Native Power", - et tysk firma. Lige nu kan han ikke få al sin varme fra denne kilde, men det sparer ham dog for ca. 8000kr.

Asger siger om økonomien:"Der er investeret ca. 15.000 kr. til rør, gitter, vvs, elektriker m.m., samt 25.000 kr. til varmtvandskaloifæren. Alt sammen noget der kan bruges over 15-20 år, og er dimensioneret til at kunne klare 10 af disse miler, eller en rigtig stor, som jeg tror bliver løsningen."
Restproduktet er en udmærket gødning. Til det siger Asger: "Vigtigt er det at restproduktet er i form af formidabel kompost, som planterne udnytter særdeles optimalt, ligesom det tilfører jorden humus og kulstof."

mandag den 10. juni 2013

Netto finito

Martin Lidegaard
Dansk Fjernvarme skriver i dag om at Miljø- og energiminister Martin Lidegaard har et par ting han lige skal have ordnet.
I et stykke tid har han haft problemer med den nye solcellelov. Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår hvad problemet er, men DR prøver at forklare det her.

Jeg skrev derfor dette spørgsmål til ministeren:

Hej Matin Lidegaard
Vi er medlem af samme parti, men tilsyneladende ikke helt enige om energipolitikken. Kunne du ikke genindføre nettoordningen for solceller. Det var en meget fordelagtig ordning for samfundet. Man fik private midler til at finansiere vedvarende energi og skabte samtidig arbejdspladser i Danmark. "Jamen, alle andre skal ikke betale for solceller". Det gør de jo heller ikke. Du burde se på det, som om vi bare isolerede bedre. Du ville vel ikke forhindre isolering. OK, - vi kommer ikke til at betale skatter og afgifter af vores produktion, men til gengæld hjælper vi jo til den grønne omstilling. Jeg kan gå med til at vi måske burde betale den del af strømprisen, som går til elnettet. Den bruger vi jo til at "gemme" strømmen til om vinteren.

Her kommer svaret fra ministeren/spindoktoren:

Kære Jens Elbæk

Tak for din henvendelse til klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard. Indledningsvis skal jeg beklage det sene svar. Ministeriet har modtaget usædvanligt mange henvendelser den sidste tid, og det har medført en længere svartid end normalt.

Ministeren har set din mail og bedt mig svare. Jeg vil fortælle lidt om, hvorfor nettomålerordningen er blevet ændret. Jeg vil også komme ind på, hvad den nye ordning indebærer.

Derfor blev støtten til solceller ændret

Der er to grunde til, at et bredt flertal i Folketinget i december 2012 vedtog en ændring af den gamle nettomålerordning.
Ikke desto mindre er der fortsat politisk vilje til at sikre en markant, men kontrolleret, udbygning af sol i Danmark i de kommende år. Solcelleaftalen fra november 2012 rummer derfor flere væsentlige ændringer i støtten til solceller.
Alle, der har købt et solcelleanlæg inden den 20. november 2012, hvor lovforslaget som udmønter den politiske aftale blev fremsat, vil fortsætte på den årsbaserede nettomålerordning i 20 år. Den timebaserede nettoafregning gælder for solcelleanlæg, der er etableret efter den nye solcelleaftale.

For det første gjorde nettomålerordningen på årsbasis investeringer i solcelleanlæg meget attraktive for ejere af parcelhuse, men meget lidt attraktive for alle de danskere, der bor i ejerforeninger, andelsforeninger eller boligforeninger - samt for store dele af erhvervslivet. Det har forligskredsen ønsket at ændre på.

For det andet steg antallet af små solcelleanlæg i Danmark markant i månederne før ændringen. Det gik så stærkt, at de forventninger, regeringen havde til udbygningen med solceller i 2020, allerede blev overgået i 2012.

Stigningen skyldtes de gunstige støtte- og skattevilkår, og ikke mindst at prisen på solceller er blevet næsten halveret på få år. Da partierne bag energiforliget ønsker at få mest mulig vedvarende energi for pengene, var det derfor nødvendigt at tilpasse støtten til solcellerne. Det er også gjort med vind og andre former for vedvarende energi, og det skylder regeringen selvfølgelig de medborgere, der i sidste ende skal betale regningen. Når Danmark er berømt for sin grønne omstilling i hele verden, skyldes det ikke mindst, at det er lykkedes at gennemføre den effektivt, og uden at den har ført til dyrere elpriser i Danmark i forhold til resten af EU, hvis man ser bort fra afgifter. Den tradition er der et stærkt politisk ønske om at fortsætte.

Som du nok ved, blev den årsbaserede nettoafregning for solceller støttet ved, at man blev fritaget for at betale nettariffer, PSO og afgifter til staten, hvilket havde en værdi af ca. 1,60 kroner pr. kWh. Solceller var dermed langt den dyreste form for vedvarende energi. Populært sagt kunne vi få fem gange mere vedvarende energi for de samme penge, hvis vi brugte dem på vind i stedet for sol. Samtidig har den store vækst i antallet af solceller efterladt et hul i statskassen, som regeringen og folketingets partier har været nødt til at forholde sig til.

For regeringen er det således af afgørende betydning, at den grønne omstilling foregår så billigt som muligt.

Den timebaserede nettoafregning

Som du måske ved, har man bevaret nettomålerordningen, men den er blevet ændret til at være timebaseret i stedet for årsbaseret. Det betyder, at ejere af solcelleanlæg vil få fuld værdi af den strøm, de bruger inden for den time, hvor den er produceret, hvilket i gennemsnit er tilfældet ca. 40 % af tiden. Elmarkedet fungerer generelt på timebasis, og på sigt skal også de enkelte elforbrugere købe strøm til timepriser. Derfor giver det mening at lade solcelleejerne opgøre egetforbruget på timebasis.





mandag den 3. juni 2013

Mallorcas vindmøller

Mallorcansk kornmølle i Palma
Du har garanteret hørt om grisefesterne på Mallorca, men Mallorca burde være lige så kendt for sine vindmøller. Ingen af delene eksisterer mere. Man kan dog stadig se nogle enkelte bevarede møller.
Det er egentlig ikke så sært, at der blev bygget mange vindmøller, for det blæser en del på øen. Det var jo derfor nærliggende, at bygge vindmøller til at forsyne energien til at male kornet og til at pumpe vand op fra undergrunden.
Vindmøllerne deler sig i to typer, - netop ved deres formål, så det første billede til højre er en kornmølle. Vandpumpemøllen ses nedenunder.
Mallorca har dog indset, at turister nu om dage også er interesseret i kultur og historie, så der er iværksat et restaureringsprojekt.




Mallorcansk vandpumpemølle

søndag den 2. juni 2013

En tidlig profet

Gerdsermøllen blev indviet i 1957, som et forsøg, der skulle vise om vindkraft var (u)rentabel. Staten og el-værkerne ville have atomkraft og kul. Johannes Juul var møllens forkæmper, men når staten havde valgt at tildele atomkraften 150 mill kr og knap en ½mill. til Gedsermøllen var han oppe mod for stærke kræfter. Da man i 1962 nedlagde forsøget og konkluderede, at vindkraft ikke var rentabel, skrev Jull disse meget profetiske argumenter for vindkraft til regeringens vindkraftudvalg.

  1. Besparelser ved indkøb af brændsel
  2. Der opnåes reservekraft for dampkraftværkerne, når vejret er blæsende og koldt, og elforbruget stort pga. rumopvarmning.
  3. Bygning af vindkraftværker kan, ligesom landvindingsprojekter, tilpasses arbejdsmarkedet, navnlig maskinindustrien.
  4. Der opnåes betydelige økonomiske fordele ved at lade danske vindkraftværker arbejde sammen med svensk og norsk vandkraft, fordi de to forskellige naturkræfter kan supplere hinanden ved deres tidsmæssige forekomst i løbet af årets løb.
  5. Dansk industri vil sandsynligvis opnå eksport af vindkraftværker, og dele til sådanne, til det øvrige Europa og u-landene.
Jeg vil, til dette, bare citere en anden stor tænker i 1900-tallet, Albert Einstein:
Intelligente sjæle er altid blevet mødt med voldsom modstand fra middelmådige tankegange

Kilde: "Fra husmøller til havmøller" ISBN 978-87-995167-0-4.
Kan købes på La Cour-museet i Askov: http://www.poullacour.dk/