Vind og helbred

Man må virkelig undres. Af alle lande diskuteres det i Australien om vindmøller kan skade helbredet. Det har vi da heldigvis indset for mange år siden, at det gør det ikke. Man kan diskutere om man gider se på dem og for blandt andet derfor, sætter vi havvindmøller op. I Australien har de jo mere land end vi har vand.


Abstract in English:
I am still baffled as why wind turbines and helth still are an issue and not at all in Australia that is an continent of its own. They have more land than we have sea.

Links:
http://earthtechling.com/2014/02/aussie-review-no-evidence-wind-farms-harm-health/

Dæmp stormene med vindmøller

På en måde er det jo logisk. Tapper du energi ud af vinden, bliver den selvfølgelig svagere, - men at det faktisk ville kunne måles, er lidt af en overraskelse for mig. Det er selvfølgelig i USA, at man har lavet nogle computersimuleringer.
I EnergiWatch står der "De har ved hjælp af avancerede modeller genskabt en række velkendte orkaners landgang i større amerikanske byer og simuleret deres passage gennem tusindvis af vindmøller ud for kysten."

Det er ikke så meget vinden bliver svagere, men måske alligevel nok til lige at tage toppen at skaderne. Desuden bliver der jo skabt strøm, - også når der ikke er en orkan på vej.

På en lidt bagvendt måde, komme amerikanerne måske til hjælpe til med at mindske skaderne ved den globale opvarmning og samtidig blive uafhængig at A-kraft, olie- og kulkraftværker.

Abstract in English:
Some computer simulations suggest that thousands of wind turbines could dampen the strength of a hurricane off the east coast of the United States.

Link
http://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article6486108.ece

Onsevig Klimapark

Vindmølleparken, diget og algedammene.

Hvis man banker hårdt nok i skalden på en tykpandet fjols, vil han til sidst opdage, at du er der. Det kunne være det klimaet har gjort ved England på det seneste. Disse enorme oversvømmelser, foranlediget af et massivt regnvejr, har fået nogle klimaskeptikere til at blive lidt bløde i argumenterne. Det er muligvis for sent og de, der nu har tabt værdier, kan ikke sende regningen videre til fornægterne af den globale opvarmning. Læs The Guardian her.

I en meget mindre målestok, har en lille havneby Onsevig på Lolland taget sagen i egen hånd efter en oversvømmelse for nogle år siden. De byggede et dige mod havet og bag det opsamler de nu vand drænet fra markerne. Det indeholder meget næring, som de bruger til at dyrke alger. Algerne bruges til at fremstille olie. De var også de første til at få en havvindmøllepark. Sammen med den har de bygget et bølgeenergianlæg. Det giver bedre udnyttelse af havkablet. Se en video om anlægget her.

Abstract in English:
The nature has it's own tangible way to tell us that it is getting warmer. The increasing moister is now raining down on England and strong winds are creating freak waves.
In Denmark a small village suffered a simular situation some years ago. They built a sea wall and behind it they collect water drained from the fields near by. The nutrition in the water is used to grow alga that can be tranformed into oil. They also have a combined wind- and wave energy production site offshore. By the way, the were the first in the world to get electricity from offshore wind turbines.

Links:
http://www.onsevighavn.dk/onsevig-klimapark/
http://www.theguardian.com/politics/2014/feb/15/ed-miliband-stark-warning-climate-change
http://www.floatingpowerplant.com/?pageid=242

Vandkraft samler vindkraft

Jeg har skrevet om det før, men gør det igen, for det er vigtigt. Vinden blæser ikke altid, så vindmøllerne kan ikke altid producere den energi, som vi har brug for. Omvendt så producerer de nogle gange for meget. Vi har brug for en udjævning.

En aftale kaldet Renewable Optimisation Agreement (ROA) mellem Minnesota i USA og Manitoba i Canada viser, hvordan det skal gøres. Minnesota producerer vindenergi og Manitoba vandkraft. Ved overskydende  vindenergi pumpes vand op, som senere kan bruges i vindstille perioder. De er nu i gang med at bygge en kraftig ledning mellem de to virksomheder. Personlig ville jeg foretrække, at de graver ledningen ned, - ikke bare for at skåne herlighedsværdien af området, men er ledningerne først gravet ned, så kan de ikke blive overiset og masterne ikke vælte i en kraftig storm.

Hvis vi ikke har sådan en aftale med Norge, kan det kun gå for langsomt med at få en. Vi har allerede set negative elpriser. Kom i gang!

Abstract in English
Two companies in North America have signed a deal called Renewable Optimisation Agreement (ROA). It is meant to even out the differences in production and demand for renewable electricity. Read more at the links below.

Links:
http://climatecrocks.com/2014/02/04/transmission-allows-wind-storage-in-canada/
http://greatnortherntransmissionline.com/resources/

Jetstrøm

Der er en ny generation af vindmøller på vej. De er ikke låst fast til jorden, men hænger oppe under himlen og udnytter jetstrømmen deroppe. Som med al anden ny teknologi, så er der forskellige tilgange til at udnytte vindene højt oppe.

Dragemøllen/gyromøllen
Denne mølle ligger vel lige for. Send en drage op med møllevinger og en generator og send så strømme ned til jorden. Nu sendes denne mølle altså op i 4,5km's højde, hvor jetstrømmen regerer. Det giver pålidelighed og kraft.

Kitemøller
Disse møller ligner små lette fly og flyver rundt i en cirkel, drevet af vinden og propellerne er møllevinger. De sender så den generede strøm ned med samme kabel som de er fastgjort til jorden med.

KiteGen

I stedet for at danne elektriciteten oppe i luften, så har KiteGen fundet en metode at drive en karusel rundt på jorden ved hjælp af kitedrager højt oppe i jetstrømmen. Hvis den ellers komme ud som et produkt, så har den virkelig potentiale. Den er billig at fremstille og der er meget stabile vinde højt oppe i atmosfæren.




Det er nu godt, vi har den gode gamle vindmølle stadig. Ideerne virker lidt flyvske på mig

Abstract in English

A new generation of wind turbines are on their way. Their name is prefixed with kite and they are all high up in the air to exploite the jetstream. The inventors have high hopes (sorry) but I am not too sure whether this will be a success or we still have to rely on the good old wind turbine.

Oplysning til Afrika

Lys i Afrika

Langt ude på landet i Kenya er der ingen elkabler til at bringe elektricitet til landsbyerne. De fattigste må sidder i mørke 12 timer i døgnet eller i skæret fra en lille parafinlampe. Børnene kan ikke læse lektier og røgen fra lampen forurener som 20 cigaretter.

Måske kan disse nye lande springe fossilbrændstoffet over og springe direkte ind i fremtiden med vedvarende energi. Samtidig får de så også bygget en infrastruktur som ikke er afhængig af store kraftværker, men derimod mindre decentrale producenter af energi. De bliver dog nok nødt til at bygge nogle større geotermiske kraftværker til at udligne produktion og forbrug.

I Kenya kan man se en lignende udvikling med mobile telefoner. De havde ikke ledninger til fastnettelefoner, så da mobiltelefoner blev billige, blev det allemandseje og de har nu en af verdens mest moderne betalingsinfrastrukturer, baseret på mobiltelefoner. Det kan også ske for elektricitet.

Så med en solcellelampe til ca. 150,-kr man man faktisk ændre en families tilværelse og fremtid, så de kan klare sig selv og skabe en bedre tilværelse. Deres landsby bliver rigere og til sidst også deres land

Abstract in English
Small lamps charged by the sun can make a huge difference for people in rural areas in Afrika. Children can do their home work in the evening and they will not inhale contaminated gas from a paraffin lamp.

Links:
http://www.bbc.co.uk/programmes/n3csrmz5
http://www.lysiafrika.dk/
http://edition.cnn.com/2010/TECH/innovation/08/10/solar.energy.africa/
http://vedvarendeenergi.blogspot.dk/2013/04/geotermisk-varme.html

Vindenergiens sprog er dansk

Anholt havvindmøllepark

Man bliver helt varm om hjertet, når man hører, at Danmark har verdensrekord i vindenergi. Ikke i absolutte tal. Der overhales vi af bl.a. Kina, men relativt i forhold til vort totale forbrug. I december var vor vindenergiproduktion på næsten 55% af vort totale elforbrug og for hele 2013 var vindproduktionen en 1/3 af vort totale forbrug. Denne produktion erstattede kul. Den seneste havvindmøllepark ved Anholt har helt sikkert bragt os op som nummer et.

Siemens (og sikkert også Vestas) er rigtig glade for at kunne vise disse tal ude i verden. Vi bliver deres "show room". Udenlandske kunder kan se, at vindmøllerproducenterne ikke bare blæser varm luft. Det bekræfter igen teorien om, at et godt hjemmemarked er basis for en god eksport.

Abstract in English
2013 was a record breaking year for production of electricity by wind turbines in Denmark. A third of the total cunsumption of electricity in Denmark came from wind turbines and in December it was 55%.
That is a world record in relative figures.

Links:
http://www.energinet.dk/EN/El/Nyheder/Sider/2013-var-et-rekordaar-for-dansk-vindkraft.aspx