Kommentarer

Klik på overskriften for at kommentere
Hvis du kan lide hvad du læser så 'del' og giv +1 så andre også bliver opmærksom på bloggen

søndag den 24. august 2014

Lomborg igen..igen



Bill Gates. Jeg gider ikke se på Bjørn Lomborg
Bjørn Lomborg burde snart stilles for en domstol for landsskadelig virksomhed, for ikke at tale om verdensskadelig virksomhed. Han har fået overbevist Bill Gates til at støtte underelektrificerede lande til bare at bruge løs af kul og olie for at få elektricitet. Der er allerede mange gode kræfter, der arbejder på at give disse samfund elektricitet af vedvarende energikilder.
Bjørn Lomborg mener, at alle skal begå de samme fejl. som os, før de må bruge vedvarende energi. Det svarer vel meget godt til at forbyde befolkningen i Nigeria mobiltelefoner, for de skal sgu' bruge fastnet før de må bruge mobiltelefoner.
Kina har netop ført den politik og må nu se en luftforurening, som næsten ikke er set før i verdenshistorien. Lad Afrika indføre distribueret energiproduktion og forbrug. Lad dem stille og roligt udbygge deres elnet, så de kan hjælpe hinanden med elforsyningen. Det er kun i vores verden den centraliserede elforsyning virker stabilt. I Indien har de strømafbrydelser hele tiden. 

Kilde: http://goo.gl/1SUfDg

søndag den 11. maj 2014

Gør-Det-Selv solfanger - DIY Solar Thermal Collector

Jeg har altid gerne ville lave en solfanger. Det skyldes sikkert, at jeg var med til at lave en på højskolen i 70'erne. Det var dengang Barsebäck skulle væk og Tvind betød energi af vind.  Det officielle Danmark troede stadig, at vi skulle have atomkraft, men det skulle ligge i den anden ende af landet. Det kunne man ikke rigtig blive enige om, hvor var, så til sidst opgav de og vi blev en nation med mere tryk på vedrørende energi.
Abstract in English
I have always wanted to build my own solar thermal collector. That is probably due to the fact that I participated in building a large one in the 70'ties. The following pictures show the process my own smaller one.

Tilbage til solfangeren.
I sidste weekend begyndte jeg så at bygge en. Den skal bare kunne varme lidt bruservand til udendørs bad og måske en bassin. Den er særdeles lavteknologisk. Man bygger en kasse på 1,5 m2 og ca. 10 cm høj. Isolerer den i bunden med flamingo, lægger en vandslange i og dækker til sidst kassen med plexiglas. Her er nogle billeder, der viser fremstillingen
Her er kassen. Krydsfiner i bunden og så nogle pæne lægter. Det har fået noget træbeskyttelse. Foran ligger 35m bassinslange. Det skulle vise sig ikke at være nok. Jeg skulle bruge ca. 50m.
Så skulle der lægges flamingo i bunden. Det er selvfølgelig for at varmen ikke skal slippe bag ud, men derimod blive inde i solfangeren, så det kan varme vandet op. Den blev også lige malet sort, for bedre at fange varmen.
Jeg lagde så slangen ud i bunden i zikzak. De er fastgjort til hinanden med strips og jeg har lagt to rundpinde ind, for at stabilisere slangerne. Når der kommer vand i bliver de tunge.
Her ser man slangerne ligge, fortøjret til siden og til rundpinden.
Her står den (næsten) færdige solfanger. Læg mærke til at vandet bliver ledt ind forneden og ud foroven. På den måde kan den tilsluttes en vandtank senere, hvor vandet kan cirkulere af sig selv. Hvis tanken er over solfangeren, vil det varme vand stige og til tanken og det køligere vand vil blive ledt ned i bunden. En pumpefri cirkulation. Men det må komme senere. Hullerne foroven mellem plexiglasset og rammen, bliver tætnet med flamingo. Vi kan jo ikke have at varmen slipper ud. Det er der til gengæld ikke forneden. Der skal være en vis udluftning, så kondensvand kan slippe ud. Derfor har jeg også hævet glassen nogle få mm over trærammen, så vanddråberne kan trille ud.
Nu savner jeg bare noget solskin!!


torsdag den 1. maj 2014

Ny type batteri


BBC skriver om batterier med flydende metal i to artikler (se Links). Det skal være kæmpestore batterier, som skal udjævne forskellen mellem udbud og efterspørgsel af elektricitet (se TED video nederst). Det er en meget stationær batteri, hvor komponenterne bliver i batteriet og som kan oplades, - akkurat som konventionelle batterier. 

Abstract in English
Liquid metal batteries. Well, - they used to be rather expensive but new science has proved that they can be made of inexpensive materials.

tirsdag den 22. april 2014

Distilleret solskin

Solana, Arizona, USA
Under denne titel skriver New Scientist i denne uge om et elektricitetsværk i Arizona, USA kaldet Solana.  Det varmer olie op til 400° i rør, der går i nogle hulspejle formet som rør,  der er delt på langs. Den varme olie bliver ført til kraftværket,  hvor det varmer vand til damp,  som så driver en turbine.  Det er set andre steder,  men her kan overkapacitet gemmes i tanke med smeltet salt. Disse tanke kan gemme op til 6 timers fuld produktion. Derved kan man udjævne en ustabil produktion fra vindmøller og solceller,  eller starte før solen står op.

Abstract in English
Sun heated oil produces electricity or saves it in molten salt for for the night or a rainy day.  That is done at a plant called Solana in Arizona.
















Links:
http://www.newscientist.com/article/mg22229654.100-giant-solar-farm-uses-molten-salt-to-keep-power-coming.html#.U1axq3C_NPE
http://en.wikipedia.org/wiki/Solana_Generating_Station

mandag den 21. april 2014

Plasmanedbrydelse af affald, - en guldgrube!

Vi ved alle, at alle stoffer findes i tre tilstande, fast, flydende og gas. Der findes også en fjerde tilstand,  som kaldes plasma. Den kommer stofferne kun i ved meget høje temperaturer,  som f. eks. i solen. Naturen frembringer faktisk også denne tilstand på jorden, nemlig inde i et lyn. I plasmatilstanden er elektronerne revet løs fra atomkernerne og der hersker totalt kaos. I denne tilstand er selv molekylerne revet fra hinanden.
Hvis vi kunne bringe vort affald op på disse temperaturer, ville selv farlige gifte blive forvandlet til deres grundstoffer. Det er der nogle, der har forsøgt og det er lykkedes for dem.  Endda uden at tilføre energi. Der bliver nemlig udskilt så meget brint, at det kan få processen til at køre selv.
Da alt således bliver "splittet til atomer", vil vi også kunne genbruge grundstofferne,  f. eks. guld fra mobiltelefoner.
Der findes allerede installationer rundt omkring i verden. Så Danmark må også med på vognen.

Abstract in English
We ought to break down all our waste into its core elements by using plasma technology. We would then be able to reuse the elements.

Links
http://www.plasmawastedisposal.com/

mandag den 24. marts 2014

Tilskud til energiproduktion

Studstrupværket ved Aarhus
Der er en del myter om tilskudet til energiproduktion. Jeg er egentlig ikke tilhænger af tilskud og støtteordninger. De kommer til at skjule den faktiske pris. Prisen skulle jo gerne afspejle summen af råvareprisen, produktionsomkostninger og overskud. Desværre er nogle omkostninger ikke med i den endelige pris.
Kulkraftværkerne snyder en del på vægten, når de beregner prisen. Den største synder er forureningen. Det er ikke bare den "gammeldags" forurening, men også den nye CO2-forurening

Faktabox
Et tværfagligt forskningscenter under Aarhus Universitet/DMU har beregnet, at luftforurening i Danmark giver årlige helbredsrelaterede omkostninger på ca. 6 mia. kr. og 3.400 for tidlige dødsfald. Det er lokal luftforurening med svovl, kvælstof og partikler; klimaskader er ikke indregnet.
Den lokale forurening er (diesel)biler. Hvis vi kunne få flere elbiler til at køre på vindstrøm, ville det mindskes.

Vinden er gratis og tilgængelig for alle og den slipper aldrig op.
Faktaboks
Den seneste opgørelse, foretaget af Risø DTU i 2009, viste, at prispresset fra vindmøller reducerer elprisen med 2-3 øre/kWh. Altså omtrent det samme niveau som PSO-omkostningen til vindmøllestrøm.

Jo større elsamarbejde vi indgår i, jo nemmere er det at afsætte vort overskudsstrøm, når vinden blæser hårdt om natten. Derfor sender vi praktisk talt ikke penge i halen af nogle af vore vind-KiloWatt.
Faktaboks
Det er relativt få timer om året, elprisen er meget lav på grund overskud af strøm. I 2012 var der, ud af årets 8.760 timer, kun 34 timer med elpriser på 0 øre eller derunder.

Kul-lobbyen har eksisteret i mange år og har indflydelse på alle politiske energibeslutninger.
Faktaboks
Herudover kan nye kulkraftværker fortsat glæde sig over massive tilskud, som alene for CO2-udledning løb op i 622 kr. pr. ton CO2 (se side 6-8). Det fortæller, hvor dygtig kul- og oliesektoren har været til at ”glemme” sine egne tilskud og afgiftsreduktioner. Men også, hvad markedsprisen på el fra kulkraftværker bliver, den dag, der skabes lige konkurrence mellem rene energikilder og den sorte strøm.
Og den dag må nødvendigvis komme. For som EWEAdirektør Thomas Becher siger: Selvfølgelig skal omkostningerne ved at forurene medregnes, når støtte gøres op, men det er afgørende, at der ikke bliver snydt på vægten.
Faktaboks fra http://www.dkvind.dk/mytedraebere/alle.pdf

Abstract in English
Renewable energy production do get subsideries but that goes for the coal energy producers as well. In addition the coal and oil industry do not pay for the whole cost where polusion is the largest.

Links
http://pol.dk/2027164
http://www.dkvind.dk/html/nyheder/2013/leder0813.html
http://cleantechnica.com/2013/02/07/energy-subsidies-clean-energy-subsidies-fossil-fuel-subsidies/


torsdag den 20. marts 2014

Danske Solhaver - Nyt solcelleinitiativ

En forening, der kalder sig Danske Solhaver, vil opføre verdens hidtil største solcellevirsomhed i Danmark på 190Mw. Danske Solhaver skal være en andelsforening, hvor vi alle kan købe andele. Solcellerne skal ikke placeres et sted i Danmark, men mange steder. Altså en decentralicering af elproduktionen. Så kan det ikke blive meget bedre, efter min mening. Men der er et lille problem. En del af financieringen sker ved statsstøtte. Staten har ikke afsat nok midler til at støtte så stort et projekt.

Ryst op med støttekronerne! Set i lyset af de nyeste øst-vest spændinger på verdensplan, er det vel blevet klart, at vi skal være uafhængig af udenlandske energileverandører, - i hvert fald Rusland. Rent sikkerhedspolitisk er støttekronerne til vedvarende energi en langt bedre investering end nyt krigsmateriel.

Der står desværre ikke hvor meget energi, den kan producere, så 190Mw må være maksimal produktion, når solen skinner. Det er så også ca. 30 af Siemens' og Vestas' aller største havvindmøller

Abstract in English
A Danish cooperativ, Danske Solhaver, is planning to build the worlds so far largest solar cell company. It will produce 190Mw.
It will be partly government subsidided and that can drain the government account for subsididing renewable energy. Well, - it the light of recent incidents in eastern Europe and a potential new cold war it is far better to invest in independant and renewable energy supply than military equipment.

Links:
http://www.energy-supply.dk/article/view/126030/nyt_stort_solprojekt_spraenger_rammerne_for_stotte_til_solceller#.UytKfd_yltI

http://www.dr.dk/p1/p1-morgen/p1-morgen-662

http://www.tv2east.dk/video/2013-12-03/en-af-danmarks-stoerste-solcelleparker-aabnede-i-dag-paa-moen

tirsdag den 18. marts 2014

Vind og helbred

Man må virkelig undres. Af alle lande diskuteres det i Australien om vindmøller kan skade helbredet. Det har vi da heldigvis indset for mange år siden, at det gør det ikke. Man kan diskutere om man gider se på dem og for blandt andet derfor, sætter vi havvindmøller op. I Australien har de jo mere land end vi har vand.


Abstract in English:
I am still baffled as why wind turbines and helth still are an issue and not at all in Australia that is an continent of its own. They have more land than we have sea.

Links:
http://earthtechling.com/2014/02/aussie-review-no-evidence-wind-farms-harm-health/

torsdag den 20. februar 2014

Dæmp stormene med vindmøller

På en måde er det jo logisk. Tapper du energi ud af vinden, bliver den selvfølgelig svagere, - men at det faktisk ville kunne måles, er lidt af en overraskelse for mig. Det er selvfølgelig i USA, at man har lavet nogle computersimuleringer.
I EnergiWatch står der "De har ved hjælp af avancerede modeller genskabt en række velkendte orkaners landgang i større amerikanske byer og simuleret deres passage gennem tusindvis af vindmøller ud for kysten."

Det er ikke så meget vinden bliver svagere, men måske alligevel nok til lige at tage toppen at skaderne. Desuden bliver der jo skabt strøm, - også når der ikke er en orkan på vej.

På en lidt bagvendt måde, komme amerikanerne måske til hjælpe til med at mindske skaderne ved den globale opvarmning og samtidig blive uafhængig at A-kraft, olie- og kulkraftværker.

Abstract in English:
Some computer simulations suggest that thousands of wind turbines could dampen the strength of a hurricane off the east coast of the United States.

Link
http://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article6486108.ece

søndag den 16. februar 2014

Onsevig Klimapark

Vindmølleparken, diget og algedammene.
Hvis man banker hårdt nok i skalden på en tykpandet fjols, vil han til sidst opdage, at du er der. Det kunne være det klimaet har gjort ved England på det seneste. Disse enorme oversvømmelser, foranlediget af et massivt regnvejr, har fået nogle klimaskeptikere til at blive lidt bløde i argumenterne. Det er muligvis for sent og de, der nu har tabt værdier, kan ikke sende regningen videre til fornægterne af den globale opvarmning. Læs The Guardian her.

I en meget mindre målestok, har en lille havneby Onsevig på Lolland taget sagen i egen hånd efter en oversvømmelse for nogle år siden. De byggede et dige mod havet og bag det opsamler de nu vand drænet fra markerne. Det indeholder meget næring, som de bruger til at dyrke alger. Algerne bruges til at fremstille olie. De var også de første til at få en havvindmøllepark. Sammen med den har de bygget et bølgeenergianlæg. Det giver bedre udnyttelse af havkablet. Se en video om anlægget her.

Abstract in English:
The nature has it's own tangible way to tell us that it is getting warmer. The increasing moister is now raining down on England and strong winds are creating freak waves.
In Denmark a small village suffered a simular situation some years ago. They built a sea wall and behind it they collect water drained from the fields near by. The nutrition in the water is used to grow alga that can be tranformed into oil. They also have a combined wind- and wave energy production site offshore. By the way, the were the first in the world to get electricity from offshore wind turbines.

Links:
http://www.onsevighavn.dk/onsevig-klimapark/
http://www.theguardian.com/politics/2014/feb/15/ed-miliband-stark-warning-climate-change
http://www.floatingpowerplant.com/?pageid=242

søndag den 9. februar 2014

Vandkraft samler vindkraft

Jeg har skrevet om det før, men gør det igen, for det er vigtigt. Vinden blæser ikke altid, så vindmøllerne kan ikke altid producere den energi, som vi har brug for. Omvendt så producerer de nogle gange for meget. Vi har brug for en udjævning.

En aftale kaldet Renewable Optimisation Agreement (ROA) mellem Minnesota i USA og Manitoba i Canada viser, hvordan det skal gøres. Minnesota producerer vindenergi og Manitoba vandkraft. Ved overskydende  vindenergi pumpes vand op, som senere kan bruges i vindstille perioder. De er nu i gang med at bygge en kraftig ledning mellem de to virksomheder. Personlig ville jeg foretrække, at de graver ledningen ned, - ikke bare for at skåne herlighedsværdien af området, men er ledningerne først gravet ned, så kan de ikke blive overiset og masterne ikke vælte i en kraftig storm.

Hvis vi ikke har sådan en aftale med Norge, kan det kun gå for langsomt med at få en. Vi har allerede set negative elpriser. Kom i gang!

Abstract in English
Two companies in North America have signed a deal called Renewable Optimisation Agreement (ROA). It is meant to even out the differences in production and demand for renewable electricity. Read more at the links below.

Links:
http://climatecrocks.com/2014/02/04/transmission-allows-wind-storage-in-canada/
http://greatnortherntransmissionline.com/resources/

mandag den 3. februar 2014

Jetstrøm

Der er en ny generation af vindmøller på vej. De er ikke låst fast til jorden, men hænger oppe under himlen og udnytter jetstrømmen deroppe. Som med al anden ny teknologi, så er der forskellige tilgange til at udnytte vindene højt oppe.

Dragemøllen/gyromøllen
Denne mølle ligger vel lige for. Send en drage op med møllevinger og en generator og send så strømme ned til jorden. Nu sendes denne mølle altså op i 4,5km's højde, hvor jetstrømmen regerer. Det giver pålidelighed og kraft.

Kitemøller
Disse møller ligner små lette fly og flyver rundt i en cirkel, drevet af vinden og propellerne er møllevinger. De sender så den generede strøm ned med samme kabel som de er fastgjort til jorden med.

KiteGen
I stedet for at danne elektriciteten oppe i luften, så har KiteGen fundet en metode at drive en karusel rundt på jorden ved hjælp af kitedrager højt oppe i jetstrømmen. Hvis den ellers komme ud som et produkt, så har den virkelig potentiale. Den er billig at fremstille og der er meget stabile vinde højt oppe i atmosfæren.




Det er nu godt, vi har den gode gamle vindmølle stadig. Ideerne virker lidt flyvske på mig


Abstract in English
A new generation of wind turbines are on their way. Their name is prefixed with kite and they are all high up in the air to exploite the jetstream. The inventors have high hopes (sorry) but I am not too sure whether this will be a success or we still have to rely on the good old wind turbine.

onsdag den 22. januar 2014

Oplysning til Afrika

Lys i Afrika
Langt ude på landet i Kenya er der ingen elkabler til at bringe elektricitet til landsbyerne. De fattigste må sidder i mørke 12 timer i døgnet eller i skæret fra en lille parafinlampe. Børnene kan ikke læse lektier og røgen fra lampen forurener som 20 cigaretter.

Måske kan disse nye lande springe fossilbrændstoffet over og springe direkte ind i fremtiden med vedvarende energi. Samtidig får de så også bygget en infrastruktur som ikke er afhængig af store kraftværker, men derimod mindre decentrale producenter af energi. De bliver dog nok nødt til at bygge nogle større geotermiske kraftværker til at udligne produktion og forbrug.

I Kenya kan man se en lignende udvikling med mobile telefoner. De havde ikke ledninger til fastnettelefoner, så da mobiltelefoner blev billige, blev det allemandseje og de har nu en af verdens mest moderne betalingsinfrastrukturer, baseret på mobiltelefoner. Det kan også ske for elektricitet.

Så med en solcellelampe til ca. 150,-kr man man faktisk ændre en families tilværelse og fremtid, så de kan klare sig selv og skabe en bedre tilværelse. Deres landsby bliver rigere og til sidst også deres land

Abstract in English
Small lamps charged by the sun can make a huge difference for people in rural areas in Afrika. Children can do their home work in the evening and they will not inhale contaminated gas from a paraffin lamp.

Links:
http://www.bbc.co.uk/programmes/n3csrmz5
http://www.lysiafrika.dk/
http://edition.cnn.com/2010/TECH/innovation/08/10/solar.energy.africa/
http://vedvarendeenergi.blogspot.dk/2013/04/geotermisk-varme.html

onsdag den 15. januar 2014

Vindenergiens sprog er dansk

Anholt havvindmøllepark
Man bliver helt varm om hjertet, når man hører, at Danmark har verdensrekord i vindenergi. Ikke i absolutte tal. Der overhales vi af bl.a. Kina, men relativt i forhold til vort totale forbrug. I december var vor vindenergiproduktion på næsten 55% af vort totale elforbrug og for hele 2013 var vindproduktionen en 1/3 af vort totale forbrug. Denne produktion erstattede kul. Den seneste havvindmøllepark ved Anholt har helt sikkert bragt os op som nummer et.

Siemens (og sikkert også Vestas) er rigtig glade for at kunne vise disse tal ude i verden. Vi bliver deres "show room". Udenlandske kunder kan se, at vindmøllerproducenterne ikke bare blæser varm luft. Det bekræfter igen teorien om, at et godt hjemmemarked er basis for en god eksport.

Abstract in English
2013 was a record breaking year for production of electricity by wind turbines in Denmark. A third of the total cunsumption of electricity in Denmark came from wind turbines and in December it was 55%.
That is a world record in relative figures.

Links:
http://www.energinet.dk/EN/El/Nyheder/Sider/2013-var-et-rekordaar-for-dansk-vindkraft.aspx

lørdag den 11. januar 2014

Er grøn teknologi en død sild?

DR2 sender en kendt nyhedsudsendelse fra USA kaldet "60Minuttes" fra CBS. De går i dybden med omkring 3 emner i løbet af en time. Den anden dag så jeg, at en af emnerne var om begrebet "CleanTech", som skulle være, hvad vi kalder grøn teknologi. "60Minuttes" mener, at CleanTech er død. Årsagen skulle være de mange konkurser i branchen. Internetkapitalister har investreret utrolig mange penge i at udvikle grøn teknologi, - f.eks. almindelig benzin fra træflis, som det bliver vist i programmet. På trods af de mange investerede milliarder i udviklingen af "CleanTech", har der åbenbart været problemer. Selvfølgelig, skulle man næsten sige. 8MW vindmøller blev ikke bygget straks efter man ville generere elektricitet fra vindmøller. Alt skal udvikles og man skal drage sine erfaringer.

Vi skal virkelig være glade for at der er nogen der vil rede verden og sig selv med CleanTech.

60Minuttes fokuserede slet ikke på at CleanTech netop redder verden fra nedsmeltning og sikrer energiforsyningen i al fremtid. Også her er nogle amerikanere alt for snæversynede og navlebeskuende.

Abstract in English
CBS 60Minuttes claimed that CleanTech is dead. It's not. It is hard to develop a total new energy infrastructure and some start-up companies have broken their neck. However, some will grow and save the world from climate meltdown and give us energy until eternity.

Links:
http://www.cbsnews.com/news/cleantech-crash-60-minutes/
http://www.huffingtonpost.com/2014/01/06/60-minutes-cleantech-crash_n_4548560.html

mandag den 6. januar 2014

Argentinske biler kan nu køre på metan fra kvæg

Det er ikke en spøg. Nogle folk i Argentina har fundet på at lave et hul ind i en ko's mave for at samle metangas, som ellers ville bidrage til den globale opvarmning som drivhusgas. Metangas er ca. 20 gange mere skadelig som drivhusgas end kultveilte (CO2).

Nu gik de fleste vel ud fra at gassen kom bagud af koen, men det gør den ikke. Koen bøvser metangas.
Se historien på BBC

Abstract in English.
Some Argentines harness the methane from their cattle to drive their car.

Links:
http://www.environmentalgraffiti.com/news-gassy-cow-pollution-solved-unconventional-method
http://www.bbc.co.uk/news/science-environment-25264045

onsdag den 1. januar 2014

Solelstatus 2013

Godt nytår. 2013 var et solrigt år og mine solceller har arbejdet fint for mig og for verden. Næsten halvdelen af mit elforbrug kom fra mine solceller. Det meste er selvfølgelig produceret om sommeren, som det ses af den blå kurve på grafen nedenfor. Den røde kurve er det totale forbrug.
Elproduktion og elforbrug i 2013

Hvis solcellerne fortsætter med at producere så godt, så bliver afbetalingstiden 65.000 / 4201 = 15,5 år.




Abstract in English:
I am quite pleased with my solar panels. They produced in 2013 49% of my total electricity consumption or 2149 kWh.


El fra sol siden 1. januar 201349%
Solproduktion i kWt2149
Solproduktion i kr.4.201
Bruttoforbrug i kWt4430