Tilskud til energiproduktion

Studstrupværket ved Aarhus

Der er en del myter om tilskudet til energiproduktion. Jeg er egentlig ikke tilhænger af tilskud og støtteordninger. De kommer til at skjule den faktiske pris. Prisen skulle jo gerne afspejle summen af råvareprisen, produktionsomkostninger og overskud. Desværre er nogle omkostninger ikke med i den endelige pris.
Kulkraftværkerne snyder en del på vægten, når de beregner prisen. Den største synder er forureningen. Det er ikke bare den "gammeldags" forurening, men også den nye CO2-forurening

Faktabox

Et tværfagligt forskningscenter under Aarhus Universitet/DMU har beregnet, at luftforurening i Danmark giver årlige helbredsrelaterede omkostninger på ca. 6 mia. kr. og 3.400 for tidlige dødsfald. Det er lokal luftforurening med svovl, kvælstof og partikler; klimaskader er ikke indregnet.

Den lokale forurening er (diesel)biler. Hvis vi kunne få flere elbiler til at køre på vindstrøm, ville det mindskes.

Vinden er gratis og tilgængelig for alle og den slipper aldrig op.
Faktaboks

Den seneste opgørelse, foretaget af Risø DTU i 2009, viste, at prispresset fra vindmøller reducerer elprisen med 2-3 øre/kWh. Altså omtrent det samme niveau som PSO-omkostningen til vindmøllestrøm.

Jo større elsamarbejde vi indgår i, jo nemmere er det at afsætte vort overskudsstrøm, når vinden blæser hårdt om natten. Derfor sender vi praktisk talt ikke penge i halen af nogle af vore vind-KiloWatt.
Faktaboks

Det er relativt få timer om året, elprisen er meget lav på grund overskud af strøm. I 2012 var der, ud af årets 8.760 timer, kun 34 timer med elpriser på 0 øre eller derunder.

Kul-lobbyen har eksisteret i mange år og har indflydelse på alle politiske energibeslutninger.
Faktaboks

Herudover kan nye kulkraftværker fortsat glæde sig over massive tilskud, som alene for CO2-udledning løb op i 622 kr. pr. ton CO2 (se side 6-8). Det fortæller, hvor dygtig kul- og oliesektoren har været til at ”glemme” sine egne tilskud og afgiftsreduktioner. Men også, hvad markedsprisen på el fra kulkraftværker bliver, den dag, der skabes lige konkurrence mellem rene energikilder og den sorte strøm. Og den dag må nødvendigvis komme. For som EWEAdirektør Thomas Becher siger: Selvfølgelig skal omkostningerne ved at forurene medregnes, når støtte gøres op, men det er afgørende, at der ikke bliver snydt på vægten.

Faktaboks fra http://www.dkvind.dk/mytedraebere/alle.pdf

Abstract in English
Renewable energy production do get subsideries but that goes for the coal energy producers as well. In addition the coal and oil industry do not pay for the whole cost where polusion is the largest.

Links
http://pol.dk/2027164
http://www.dkvind.dk/html/nyheder/2013/leder0813.html
http://cleantechnica.com/2013/02/07/energy-subsidies-clean-energy-subsidies-fossil-fuel-subsidies/

Danske Solhaver - Nyt solcelleinitiativ

En forening, der kalder sig Danske Solhaver, vil opføre verdens hidtil største solcellevirsomhed i Danmark på 190Mw. Danske Solhaver skal være en andelsforening, hvor vi alle kan købe andele. Solcellerne skal ikke placeres et sted i Danmark, men mange steder. Altså en decentralicering af elproduktionen. Så kan det ikke blive meget bedre, efter min mening. Men der er et lille problem. En del af financieringen sker ved statsstøtte. Staten har ikke afsat nok midler til at støtte så stort et projekt.

Ryst op med støttekronerne! Set i lyset af de nyeste øst-vest spændinger på verdensplan, er det vel blevet klart, at vi skal være uafhængig af udenlandske energileverandører, - i hvert fald Rusland. Rent sikkerhedspolitisk er støttekronerne til vedvarende energi en langt bedre investering end nyt krigsmateriel.

Der står desværre ikke hvor meget energi, den kan producere, så 190Mw må være maksimal produktion, når solen skinner. Det er så også ca. 30 af Siemens' og Vestas' aller største havvindmøller

Abstract in English
A Danish cooperativ, Danske Solhaver, is planning to build the worlds so far largest solar cell company. It will produce 190Mw.
It will be partly government subsidided and that can drain the government account for subsididing renewable energy. Well, - it the light of recent incidents in eastern Europe and a potential new cold war it is far better to invest in independant and renewable energy supply than military equipment.

Links:
http://www.energy-supply.dk/article/view/126030/nyt_stort_solprojekt_spraenger_rammerne_for_stotte_til_solceller#.UytKfd_yltI

http://www.dr.dk/p1/p1-morgen/p1-morgen-662

http://www.tv2east.dk/video/2013-12-03/en-af-danmarks-stoerste-solcelleparker-aabnede-i-dag-paa-moen

Vind og helbred

Man må virkelig undres. Af alle lande diskuteres det i Australien om vindmøller kan skade helbredet. Det har vi da heldigvis indset for mange år siden, at det gør det ikke. Man kan diskutere om man gider se på dem og for blandt andet derfor, sætter vi havvindmøller op. I Australien har de jo mere land end vi har vand.


Abstract in English:
I am still baffled as why wind turbines and helth still are an issue and not at all in Australia that is an continent of its own. They have more land than we have sea.

Links:
http://earthtechling.com/2014/02/aussie-review-no-evidence-wind-farms-harm-health/

Dæmp stormene med vindmøller

På en måde er det jo logisk. Tapper du energi ud af vinden, bliver den selvfølgelig svagere, - men at det faktisk ville kunne måles, er lidt af en overraskelse for mig. Det er selvfølgelig i USA, at man har lavet nogle computersimuleringer.
I EnergiWatch står der "De har ved hjælp af avancerede modeller genskabt en række velkendte orkaners landgang i større amerikanske byer og simuleret deres passage gennem tusindvis af vindmøller ud for kysten."

Det er ikke så meget vinden bliver svagere, men måske alligevel nok til lige at tage toppen at skaderne. Desuden bliver der jo skabt strøm, - også når der ikke er en orkan på vej.

På en lidt bagvendt måde, komme amerikanerne måske til hjælpe til med at mindske skaderne ved den globale opvarmning og samtidig blive uafhængig at A-kraft, olie- og kulkraftværker.

Abstract in English:
Some computer simulations suggest that thousands of wind turbines could dampen the strength of a hurricane off the east coast of the United States.

Link
http://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article6486108.ece

Onsevig Klimapark

Vindmølleparken, diget og algedammene.

Hvis man banker hårdt nok i skalden på en tykpandet fjols, vil han til sidst opdage, at du er der. Det kunne være det klimaet har gjort ved England på det seneste. Disse enorme oversvømmelser, foranlediget af et massivt regnvejr, har fået nogle klimaskeptikere til at blive lidt bløde i argumenterne. Det er muligvis for sent og de, der nu har tabt værdier, kan ikke sende regningen videre til fornægterne af den globale opvarmning. Læs The Guardian her.

I en meget mindre målestok, har en lille havneby Onsevig på Lolland taget sagen i egen hånd efter en oversvømmelse for nogle år siden. De byggede et dige mod havet og bag det opsamler de nu vand drænet fra markerne. Det indeholder meget næring, som de bruger til at dyrke alger. Algerne bruges til at fremstille olie. De var også de første til at få en havvindmøllepark. Sammen med den har de bygget et bølgeenergianlæg. Det giver bedre udnyttelse af havkablet. Se en video om anlægget her.

Abstract in English:
The nature has it's own tangible way to tell us that it is getting warmer. The increasing moister is now raining down on England and strong winds are creating freak waves.
In Denmark a small village suffered a simular situation some years ago. They built a sea wall and behind it they collect water drained from the fields near by. The nutrition in the water is used to grow alga that can be tranformed into oil. They also have a combined wind- and wave energy production site offshore. By the way, the were the first in the world to get electricity from offshore wind turbines.

Links:
http://www.onsevighavn.dk/onsevig-klimapark/
http://www.theguardian.com/politics/2014/feb/15/ed-miliband-stark-warning-climate-change
http://www.floatingpowerplant.com/?pageid=242

Vandkraft samler vindkraft

Jeg har skrevet om det før, men gør det igen, for det er vigtigt. Vinden blæser ikke altid, så vindmøllerne kan ikke altid producere den energi, som vi har brug for. Omvendt så producerer de nogle gange for meget. Vi har brug for en udjævning.

En aftale kaldet Renewable Optimisation Agreement (ROA) mellem Minnesota i USA og Manitoba i Canada viser, hvordan det skal gøres. Minnesota producerer vindenergi og Manitoba vandkraft. Ved overskydende  vindenergi pumpes vand op, som senere kan bruges i vindstille perioder. De er nu i gang med at bygge en kraftig ledning mellem de to virksomheder. Personlig ville jeg foretrække, at de graver ledningen ned, - ikke bare for at skåne herlighedsværdien af området, men er ledningerne først gravet ned, så kan de ikke blive overiset og masterne ikke vælte i en kraftig storm.

Hvis vi ikke har sådan en aftale med Norge, kan det kun gå for langsomt med at få en. Vi har allerede set negative elpriser. Kom i gang!

Abstract in English
Two companies in North America have signed a deal called Renewable Optimisation Agreement (ROA). It is meant to even out the differences in production and demand for renewable electricity. Read more at the links below.

Links:
http://climatecrocks.com/2014/02/04/transmission-allows-wind-storage-in-canada/
http://greatnortherntransmissionline.com/resources/

Jetstrøm

Der er en ny generation af vindmøller på vej. De er ikke låst fast til jorden, men hænger oppe under himlen og udnytter jetstrømmen deroppe. Som med al anden ny teknologi, så er der forskellige tilgange til at udnytte vindene højt oppe.

Dragemøllen/gyromøllen
Denne mølle ligger vel lige for. Send en drage op med møllevinger og en generator og send så strømme ned til jorden. Nu sendes denne mølle altså op i 4,5km's højde, hvor jetstrømmen regerer. Det giver pålidelighed og kraft.

Kitemøller
Disse møller ligner små lette fly og flyver rundt i en cirkel, drevet af vinden og propellerne er møllevinger. De sender så den generede strøm ned med samme kabel som de er fastgjort til jorden med.

KiteGen

I stedet for at danne elektriciteten oppe i luften, så har KiteGen fundet en metode at drive en karusel rundt på jorden ved hjælp af kitedrager højt oppe i jetstrømmen. Hvis den ellers komme ud som et produkt, så har den virkelig potentiale. Den er billig at fremstille og der er meget stabile vinde højt oppe i atmosfæren.




Det er nu godt, vi har den gode gamle vindmølle stadig. Ideerne virker lidt flyvske på mig

Abstract in English

A new generation of wind turbines are on their way. Their name is prefixed with kite and they are all high up in the air to exploite the jetstream. The inventors have high hopes (sorry) but I am not too sure whether this will be a success or we still have to rely on the good old wind turbine.