Kommentarer

Klik på overskriften for at kommentere
Hvis du kan lide hvad du læser så 'del' og giv +1 så andre også bliver opmærksom på bloggen

tirsdag den 23. april 2013

Hanstholm - Danmarks bølgeenergiby

"Ruuul, ruul bølge, ruuuul", råbte Dirch Passer, - ".. og de gjorde det sgu'!", og det har de gjort siden tidernes morgen. Så hvorfor ikke bruge dem til energi. Det vil da være vedvarende!!

Det Danfosejede Wave Star
I Danmark er Hanstholm og Klitmøller verdensberømte for store bølger. I Klitmøller bruges de til at surfe på, men i Hanstholm forsøger entreprenante firmaer at suge energien ud af bølgen. Men med så meget andet, et det ikke nemt. Der er mange forskellige tilgange til det. I Hanstholm ligger et uhyre af en maskine, der skulle trække noget elenergi ud af bølgerne, - det fejlede. I hvert fald i første omgang.
Projektet var startet af det Danfosejede selskab Wave Star.

Nu forsøger Danfos så igen med et nyt forsøg. Det virker lovende. I stedet for at placere dette store monstrum ude på havet, bygger de en mole, der producerer energi. Man slår en flue med to smæk! Beskytter havnen og laver energi til den.

Dexawave
Der er andre, der har forsøgt. Dexawave var et forsøg i mindre skala. I stedet for at hamre pontonner ned i havbunden, så skulle bølgeenergimaskinen blot flyde og så lade bølgerne få den til at producere. Ideen er ligeså simpel, som den er genial. Maskinen ligger med den forreste "ponton" op mod bølgerne og så er der flere led, der følger bølgerne, som de kommer. Bag ved maskinen er vandet blik, - et godt tegn på, at der er taget energi ud af bølgerne. Maskinen er fastgjort til et anker og drejer så omkring denne i forhold til bølgerne, så den altid ligger med "snuden" op mod bølgerne. Genialt, synes jeg. Den største udfordring har været netop dette anker: Hvordan undgår man at wiren filtre sammen. Det har et patentanmeldt system sørget for. Det salte vand er også et problem for de dele, der kan ruste. Storskalamodellen skulle derfor delvis laves i beton.
Som andre steder, er det størrelsen, der batter*1) i bølgeenergi. En fordobling af bølgehøjden betyder en firedobling af den potentielle energi, der kan udvindes. Altså kvadratet på bølgehøjden. Så anlægget skulle forstørres op til ti gange. Det skulle i teorien kunne give 100 gange så meget energi. Staten ville godt støtte projektet med nogle millioner, men krævede lige så mange millioner fra private investorer,  men de udeblev. Firmaet er nu gået konkurs. Man må sandelig håbe, at nogen fører ideen videre.

Vi bliver desværre nok nødt til at se flere forsøg, inden vi finder nogle løsninger, der kan bruges. Det bliver ikke èn løsning, men mange. Alle vil de udnytte de lokale forhold, - både meteorologiske, geografiske og økonomiske. Bølgeenergi bliver en del af en meget stor familie af vedvarende energianlæg.


*1) Her tænker jeg på vindmøller, hvor en fordobling af radius på vingespanet også giver en firedobbelt forøgelse af energien

Ingen kommentarer:

Send en kommentar