Ny vindmølleteknologi klar

Siemens tester Direct Drive Teknologi i Østerild Vindmølletestcenter

Siemensmølle i Østerild

Du kan måske huske, hvilke problemer Vestas løb ind i, da de fik problemer med gearkassen i deres vindmøller. Kurserne faldt og de var overskrift i aviserne. Ikke lige en ønskesituation for en vindmøllevirksomhed. Det har fået de to største vindmølleproducenter (Vestas og Siemens) i Danmark til at slå ind på en anden vej: Den gearløse vindmølle, også kaldet Direct Drive. En stor aksel går lige fra vingerne og ind til generatoren og dens stærke magneter. Siemens tester lige nu deres 6Mw havvindmølle i Østerild Plantage. Pænt stor, - skulle jeg lige hilse og sige. De kæmpestore vinger drejer langsomt rundt med ca. 10 omdrejninger i minuttet. Faktisk er det den faste omdrejningshastighed, uanset vindstyrken. Den starter med at producere strøm ved en vindhastighed på ca. 6m/sek og jo kraftigere vind jo mere strøm producerer den, men stadig med samme omdrejningshastighed. 

Siemensmølle i Østerild

Denne simple Direct Drive teknologi har flere fordele. Uden gearkasse vejer "huset" mindre og man kan så bygge en endnu større mølle med længere vinger. En anden måde, man har lettet vægten på, er ved at gøre akslen hul. Jeg formoder også, at slitagen på møllen bliver mindre, fordi den kører langsommere. Vedligeholdelsen bliver billigere. Der er simpelthen mindre, der kan gå i stykker og det er vigtig for møller til havs. De er svære at komme ud til, - især når det blæser. 

Der er desværre også ulemper. Direct Drive kræver nogle store permanente magneter, og til det skal man bruge neodym, et sjældent metal, der legeres sammen med jern for at holde magnetismen.
Kina har stort set monopol på dette mineral og har udnyttet det. Man leder nu efter andre steder at bryde neodym. Kvanefjeldet i Grønland kunne vise sig at være vor redning.

Hanstholm - Danmarks bølgeenergiby

"Ruuul, ruul bølge, ruuuul", råbte Dirch Passer, - ".. og de gjorde det sgu'!", og det har de gjort siden tidernes morgen. Så hvorfor ikke bruge dem til energi. Det vil da være vedvarende!!

Det Danfosejede Wave Star

I Danmark er Hanstholm og Klitmøller verdensberømte for store bølger. I Klitmøller bruges de til at surfe på, men i Hanstholm forsøger entreprenante firmaer at suge energien ud af bølgen. Men med så meget andet, et det ikke nemt. Der er mange forskellige tilgange til det. I Hanstholm ligger et uhyre af en maskine, der skulle trække noget elenergi ud af bølgerne, - det fejlede. I hvert fald i første omgang.
Projektet var startet af det Danfosejede selskab Wave Star.

Nu forsøger Danfos så igen med et nyt forsøg. Det virker lovende. I stedet for at placere dette store monstrum ude på havet, bygger de en mole, der producerer energi. Man slår en flue med to smæk! Beskytter havnen og laver energi til den.

Dexawave

Der er andre, der har forsøgt. Dexawave var et forsøg i mindre skala. I stedet for at hamre pontonner ned i havbunden, så skulle bølgeenergimaskinen blot flyde og så lade bølgerne få den til at producere. Ideen er ligeså simpel, som den er genial. Maskinen ligger med den forreste "ponton" op mod bølgerne og så er der flere led, der følger bølgerne, som de kommer. Bag ved maskinen er vandet blik, - et godt tegn på, at der er taget energi ud af bølgerne. Maskinen er fastgjort til et anker og drejer så omkring denne i forhold til bølgerne, så den altid ligger med "snuden" op mod bølgerne. Genialt, synes jeg. Den største udfordring har været netop dette anker: Hvordan undgår man at wiren filtre sammen. Det har et patentanmeldt system sørget for. Det salte vand er også et problem for de dele, der kan ruste. Storskalamodellen skulle derfor delvis laves i beton.
Som andre steder, er det størrelsen, der batter*1) i bølgeenergi. En fordobling af bølgehøjden betyder en firedobling af den potentielle energi, der kan udvindes. Altså kvadratet på bølgehøjden. Så anlægget skulle forstørres op til ti gange. Det skulle i teorien kunne give 100 gange så meget energi. Staten ville godt støtte projektet med nogle millioner, men krævede lige så mange millioner fra private investorer,  men de udeblev. Firmaet er nu gået konkurs. Man må sandelig håbe, at nogen fører ideen videre.

Vi bliver desværre nok nødt til at se flere forsøg, inden vi finder nogle løsninger, der kan bruges. Det bliver ikke èn løsning, men mange. Alle vil de udnytte de lokale forhold, - både meteorologiske, geografiske og økonomiske. Bølgeenergi bliver en del af en meget stor familie af vedvarende energianlæg.


*1) Her tænker jeg på vindmøller, hvor en fordobling af radius på vingespanet også giver en firedobbelt forøgelse af energien

Geotermisk varme

Islandsk geiser

For nogle år siden var jeg i Island. Hvis man interesserer sig for vedvarende energi, så vil man hurtigt lægge mærke til manglen på forurening. Noget af det skyldes helt sikkert vinden fra Atlanterhavet, men en stor del er altså også fordi de udnytter deres største naturlige energikilde: Geotermisk varme! Island ligger på en revne mellem to tektoniske plader, der fjerner sig fra hinanden. Det giver så mulighed for jordens indre varme,  at komme op til overfladen.
Det udnytter islændingene så til at varme deres swimmingpools, huse osv. De bruger det selvfølgelig også til at producere meget billigt el. Det har tiltrukket en aluminiumsindustri, der skal bruge meget el til fremstilling af aluminium vha. elektrolyse.

Geotermisk elkraftværk på Island

Det er bare ikke helt så nemt at udvinde, som det lyder. Man er faktisk nødt til at bore rør dybt ned i undergrunden, - måske en hel kilometer, for at få en stabil leverance af varme fra jordens indre. Men når det er gjort, så er det bare derud af.

Der er faktisk ikke så mange steder på landjorden, at disse revner kan ses. Som regel, bliver de fyldt med havvand. Atlanterhavet er jo selv et eksempel på det. I nordøstafrika findes verdens måske største mulighed for udnyttelse af geotermisk varme. Det er den næsten 6.000km lange "rift" som deler Afrika i to dele. Den starter faktisk i Syrien og strækker sig ned til Mosambique. Det Døde Hav er et produkt af denne deling. Det er bare ikke udnyttet særlig meget. Der er et kraftværk i Etiopien og et i Kenya nær Nairobi. Der kan være flere årsager til at det ikke er udnyttet mere end som så. Politisk ustabilitet er selvfølgelig en af dem, men udnyttelsen af geotermisk energi kræver meget vand og det er der ikke meget af i en ørken. Så er infrastukturen, eller mangel på samme, også en årsag. Der er ikke bygget veje til de steder hvor det er godt at bore og lave kraftværk. Man kan finde stederne med satelit, men ikke kommer derud. Dernæst er behovet for strøm ikke stor i et af verdens fattigste områder. Men netop energien kan måske bringe velstand til dette område af verden.

Kilde: New Scientist, 28 march 2013: Hidden under a volcano

Gennembrud i batteriteknologien.

Nu er der måske ved at ske et gennembrud i batteriteknologien. Et forskerhold på det amerikanske universitet i Illinois har lavet et batteri, der kan indeholde 10 gange så meget energi på samme plads og derudover kan oplade 1000 gange hurtigere. Nu mangler de 'bare'  at løse nogle sikkerhedsproblemer. Læs mere om det på BBC.

Nyt biogasanlæg ved Holsted.

Man kan næsten blive helt stolt af at komme fra egnen nær Holsted.
Det er på mange måder en glædelig nyhed, at landmændene er gået sammen i et andelsselskab for at etablere et biogasanlæg. De vil producere gas i samme kvalitet som naturgassen fra Nordsøen, så de kan sende gassen ud på naturgasnettet. Landmændenes naboer slipper for lugten og gødningens kvalitet bliver bedre.

Genbrug byvarme

New Scientist skriver i denne uge om genbrug af byens varme. Artiklens forfatter foreslår, at man skal lægge varmepumper ned i metroerne, for på den måde at udnytte dens varme, - og måske også nedkøle den:
"There is an alternative, though, and it's far better: use heat pumps to recapture urban waste heat. Just as ground source heat pumps pull the heat from the ground, urban waste heat pumps could mine the vast trove of accumulated waste heat beneath our cities – from subway systems to sewers. They could then divert it to where it is needed, using a system of pipes and heat exchangers, creating an urban heat grid."

Faktisk er varmen i byen i sig selv en forurening. Byens overskudsvarme stiger op i atmosfæren og forstyrer jetstrømmene:
"... waste heat doesn't just disappear if we don't recycle it. Concentrated into cities and radiated into the atmosphere in small dense pockets, it ends up shifting the jet stream"

De nordiske lande bliver nævnt som værende førende i genbrug af byvarme:
"Denmark, Sweden and Finland lead the world in using heat pump technology to manipulate their cities' exhaust. Helsinki in particular has won awards for its large heating and cooling system, which features 1200 kilometres of underground heating pipes, connecting 93 per cent of the city's heated spaces."

Læs hele artiklen her.

Aarhus Sustainability Festival

I denne weekend holdes en festival for bæredygtighed på Godsbanen. Der foregår alt muligt og der er mange udstillere. Det hedder Aarhus Sustainability Festival
Jeg snakkede selv med en fyr, der begav sig af med at levere frosne økologiske kyllinger til ens hoveddør. Man skal dog aftage mindst 10 stk. pr gang.

Noget af det mest interessante er nok bybier. Der er i dag en stor mangel på bier. Det er måske ikke så alvorligt for os, at vi skal mangler honning, men at planterne ikke blive bestøvet, er anderledes alvorligt. For et års tid siden, så jeg en udsendelse, - jeg tror det var i "Anne Mad". Hun viste os, at man i New York har bistader på højhusenes tage. De er så med til at bestøve byens planter og samle honning. Det er nu også kommet til Århus. Du kan kan læse mere her.

Så er der selvfølgelig også mange andre ting. Jeg var inde og se modeopvisning af tøj lavet af genbrugstøj. Ganske interessant at se, hvad de kan finde på, - men pigerne på podiet har i hvert fald ikke belastet verdens fødevaresituation ret meget. Jeg synes, det er lidt uhyggeligt.

Lidt Westernagtigt stemning

Udenfor var der var der en masse aktivitet. Musikscene, barer osv. lidt som Roskildefestival eller Christiania. MEGET hyggeligt... Tag ned og se.









Der er store bannere, der forklarer konsekvenserne af vort (over)forbrug.





Jeg lægger lige nogle links, hvor du kan se mere, men her er linket til selve festivallen.

• Stenpapir - papir uden døde træer
• Velopak - bæredygtig fragt i Aarhus
• Folkeskoven - Vær med til at plante skov i nærheden af Århus
• Bæredygtige rejser - CO2-neutral rejse, - hvis det er muligt
• Økologisk kogebog

Solceller i Sahara

Jeg er nok ikke den eneste, der har tænkt, at Sahara burde kunne forsyne os med al vort el fra solenergi.

Det kan Sahara faktisk nemt. Se på billedet og bemærk, hvor stor en del af Sahara, der skal dækkes med solpaneler, for at give os al vor el fra solen. Det burde da kunne lade sig gøre. En organisation kaldet DesertTec har forsøgt sig og forsøger stadig, men er løbet ind i problemer iflg Der Spiegel.
Problemerne er financielle og politiske, men der er faktisk også praktiske problemer. Det er ganske simpelt sandet, der støver udstyret til.
Der er to måder, at lave solenergi på i Sahara. Enten med de solceller vi kender eller med opvarmet væske, der driver en turbine. Begge har problemer. Det har imidlertid ikke afskrækket Sahara Solar Breader (SBB) fra at forsøge sig med solceller. De vil lave dem på stedet af silicium fra sandet i ørkenen. En god ide, synes jeg.
Jeg tror, jeg vil følge udviklingen, men indtil da vil jeg nyde, at marts har været så solrig. Se her